Skip to main content

Overfortolkning af inkonklusivt populationsstudie om brystkræft

Læge Karsten Juhl Jørgensen. E-mail: karsten.juhl@dadlnet.dk Overlæge Peter C. Gøtzsche. Det Nordiske Cochrane Center, H:S Rigshospitalet

3. nov. 2005
3 min.

I Ugeskrift for Læger (2004;166:2119) skriver Dorte Jungersen under »Kort nyt«, at »Hvis det danske sundhedssystem var lige så effektivt til at tilbyde mammografi og gennemføre kræftbehandling som det svenske, ville langt flere danske brystkræftpatienter overleve sygdommen«. Jungersen henviser til et studie [1], som forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse har lavet, der har sammenlignet 5-års- og langtidsoverlevelsen for kvinder diagnosticeret med brystkræft i hhv. Østdanmark og Skåne i to kohorter fra 1989 og 1994. Ud fra Jungersens referat får man det indtryk, at studiet har påvist en sammenhæng mellem indførelse af screening for brystkræft og reduceret brystkræftdødelighed. Det har det imidlertid ikke [1].

For det første kan et kohortestudie ikke anvendes til at drage konklusioner om effekten af screening på dødeligheden [2], hvilket er udtrykt meget klart i en IARC/WHO-rapport [3]. Kun randomiserede forsøg kan anvendes til at sige noget om effekten af screening.

For det andet kan 5-års-overlevelsen, og tilsvarende tal, ikke anvendes til at vurdere effekten af screening, hverken i kohortestudier eller i randomiserede forsøg [2, 3]. Screening påviser sygdommen tidligere end ellers (lead time-bias), hvilket medfører, at man lever længere med bevidstheden om, at man har kræft, uden at man nødvendigvis reelt lever længere.

Artiklens forfattere er helt klar over disse problemer, idet de skriver: »An almost 10% unit difference in relative survival among breast cancer patients between Denmark and Sweden has existed for the past 40 years, far longer than [sic!] time at which mammographic screening was begun in either country. It is therefore unlikely that screening or lead time could be the sole explanation for the survival difference between the two countries« [1].

En endnu vigtigere bias er lengthbias [2, 3]. Når man screener, finder man fortrinsvis langsomtvoksende kræftforandringer, og der er en betydelig overdiagnostik af kræftforandringer, der aldrig ville være blevet opdaget, før de nyudnævnte »kræftpatienter« dør af helt andre årsager [2-4]. Dette »bedrer« selvsagt 5-års-overlevelsen for brystkræft ganske betydeligt. Da overdiagnostikken udgør omkring 30% [3, 4], er det bemærkelsesværdigt, at en opgørelse af screening i Danmark på baggrund af kohortestudier konkluderede, at »organised mammography screening can operate without overdiagnosis of breast cancer« [5]. Artiklen giver ikke belæg for denne fejlagtige påstand, som i øvrigt også er en biologisk umulighed [2, 3].


Referencer

  1. Christensen LH, Engholm G, Ceberg J et al. Can the survival difference between breast cancer patients in Denmark and Sweden 1989 and 1994 be explained by patho-anatomical variables? A population based study. Eur J Cancer 2004;40:1233-43.
  2. Welch HG, Schwartz LM, Woolshin S. Are increasing 5-year survival rates evidence of success against cancer? JAMA 2000;283:2975-8.
  3. Vainio H, Bianchini F, eds. IARC Handbooks of Cancer Prevention, vol. 7: Breast Cancer Screening. Lyon: IARC Press, 2002.
  4. Gøtzsche PC. On the benefits and harms of screening for breast cancer. Int J Epidemiol 2004;33:56-64.
  5. Olsen AH, Jensen A, Njor SH et al. Breast cancer incidence after the start of mammography screening in Denmark. Br J Cancer 2003;88:362-5.