Skibet brænder. Det ligger oven vande. Endnu. Det er trist at være patient i det offentlige danske system. Velfærdssamfundet slår sprækker. Nu så langt ind i maskinrummet, at kvaliteten i patientudredningen reduceres i de knappe ressourcers navn. Et par eksempler:
I PKOrientering til alle praktiserende læger i Region Midtjylland stod der i juni 2023: »Vær stadig opmærksom … og tillige for knæ (over eller under 50 år). Man vil korrigere en skanningshenvisning til røntgen, hvis kriterierne ikke er opfyldte«.
I PKOrientering stod der i september 2023: »Lipomer skal ikke UL-undersøges, medmindre man er bekymret for malignitet«.
I november 2023 blev der sendt fællesmail fra Region Midtjylland og PLO-M med appel om at fravælge GLP-1-agonister, hvis der findes et billigere alternativ (f.eks. SGLT-2-hæmmer).
I PKOrientering stod der i december 2023: »Afdelingen (Kirurgisk Afd.) har fokus på at anvende anæstesiressourcerne til regelrette operationer, idet der er en generel mangel på narkosepersonale. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke udføres koloskopi i narkose. I stedet får patienter, der ikke kan undersøges i almindelig rus på endoskopiafsnittet, udført CT-kolegrafi«.
Praktiserende læger i optageområde Horsens har i en længere årrække kæmpet med afviste henvisninger eller omvisiterede MR-skanninger af knæled trods velskrevne henvisninger med klinisk mistanke om ledbånds- eller brusk/menisklæsion. Radiologisk afdeling har arbejdet ud fra devisen, at der skulle foreligge røntgen forud for en MR-skanning. Spild af ressourcer, spild af patienternes tid. Tendensen breder sig til andre afdelinger. Jeg spørger derfor nu (u)bevidst patienterne, om de har en sundhedsforsikring, når de på relevant vis vil have en knæskade vurderet. Mine ord opleves i højere grad at have faglig vægt hos forsikringsselskaberne end den lokale røntgenafdeling. Tankevækkende.
Lipomer kan ikke kassetænkes. De er ofte ikke så velafgrænsede, som man klinisk tror. Undertegnede har i år set en patient med et klinisk velafgrænset, ikke frygtelig stort lipom på brystryggen som ultrasonisk var diffus lipomatose. Sarkomkonferencen på AUH bekræftede fundet og kunne derfor ikke tilbyde operation. Denne patient ville være blevet svært skuffet ved at blive henvist til operation – ligeledes stille kirurgen i en frygtelig situation. Dertil er det vigtigt at afklare, om lipomer > 5 cm er muskelinfiltrative, da de så skal fjernes på AUH (Tumorambulatoriet); det kan ikke afklares uden billeddannelse. Få derfor skannet de lipomer, du tænker, der skal fjernes!
»Hold igen med semaglutidordinationerne« - et udtryk for regionsdikteret økonomisk styring. Der findes adskillige diabetespatienter i praksis, som absolut ville have gavn af enten Ozempic som monoterapi (pga. svær overvægt, men nærnormal/normal HbA1c) ud over kostomlægning eller som tillæg til metformin. Bevares, SGLT-2-hæmmere er billige i forhold til semaglutid, men har mig bekendt ingen vægtreducerende effekt. Vi har medicinen til at hjælpe dem til vægttab, men vi må helst ikke.
Førstepræmien går dog til afvigelsen af golden standard (koloskopi) til patienter, som desværre slet ikke kan tolerere koloskopi under rus. Som udgangspunkt er indikationen til koloskopi jo velindiceret – ellers blev den ikke booket. Dernæst udgør den et visuelt, men også terapeutisk redskab under selve proceduren. CT-kolografi er til sammenligning en ringe intraluminal undersøgelse og ikke terapeutisk. Jeg vil mene, det er et udtryk for ressourcetænkning på bekostning af patienterne.
Vi er nødt til at se hinanden i øjnene og som »læger på gulvet« sige fra, når regionsledelsen, center- og hospitalsledelserne presser skruen på kvaliteten af den behandling, som alle borgere har ret til. Det er urimeligt, at man skal være faguddannet for at se, at diverse tiltag i udredningssystemet i sekundærsektoren er spareøvelser og faktiske kvalitetsforringelser. Jeg oplever det tiltagende svært at se mine patienter i øjnene og forklare dem tilbuddets art – og er bange for, det blot bliver værre.
Fakta
Fakta
