Content area

|

Pandemien skaber grobund for en ny måde at være læge på

115 læger er aktive i Facebookgruppen, “Spørg en læge om coronavirus”. Gruppens arbejde har givet erfaringer, der kan bruges i den fremtidige formidlingsopgave på sundhedsområdet.
Forfatter(e)
Andreas Pihl læge gæsteforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet og medical advisor hos LEO innovation LAB Dorthe Furstrand læge kandidat i sundhedsinformatik Københavns Universitet. Elif Bayram Orbe læge Akutmedicin Herlev Hospital. E-mail: afpihl@gmail.com Interessekonflikter: ingen.

Da coronavirus for alvor tog fat i Norditalien, blev det klart, at der snart kunne blive travlt på de danske sygehuse - så travlt, at mange ville blive overbebyrdede. Dette banede vejen for Facebookgruppen »Spørg en læge om coronavirus«, med det formål at aflaste vores pressede kollegaer. Vi ville levere valid og relevant sundhedsinformation om coronavirus til bekymrede borgere, afhjælpe presset hos de praktiserende læger og på akuttelefonerne og lindre befolkningens store utryghed. Der deles falske informationer i en grad, så WHO har kaldt situationen for en »infodemi«, og vi ser, at misinformationen kan have dødelige udfald; som for eksempel da en coronavirusramt amerikaner for nylig fejlmedicinerede sig selv med klorokin [1]. Men kan man overhovedet sikre høj faglighed og troværdighed på sociale medier? Alvorsgraden af den nuværende pandemi gav os mod på at forsøge.

Stor tilslutning til facebookgruppen

Vi startede facebookgruppen midt i marts, og efter to måneder er der nu mere end 30.000 medlemmer (og et ukendt stort antal, der bare kigger med), der i alt har stillet ca. 5.500 spørgsmål. Vi har oplevet en helt overvældende tilslutning af frivillige læger, der ønsker at svare på spørgsmål. Således er der nu 115 aktive læger fra forskellige specialer og med forskellige erfaringsniveauer, der alle bidrager mellem patienter, bleskift og forskning.

Mange borgere er bekymrede for denne nye delvist ukendte virus. Sundhedsmyndighederne har leveret glimrende sundhedsinformation, men behovet for at stille spørgsmål er stadigvæk stort blandt danskerne. Det er facebookgruppen et bevis på.

Det er ikke nyt at bruge sociale medier til sundhedsfremme. Flere læger leverer således allerede glimrende information, f.eks. »Læger Formidler«, lægen bag Instagramprofilen »Læge og Familie’«og flere lokale lægehuse, f.eks. facebooksiden »Lægehuset Ferritslev«. Den store tilslutning til facebookgruppen åbner imidlertid op for en diskussion om brugen af sociale medier til at levere sundhedsinformation.

Især opfordringen til at holde afstand har medført en stor stigning i telefon- og videokonsultationer mellem patienter og egen læge. Pandemien har medført stor velvilje til at afprøve nye muligheder, hvor vi har set bureaukratiske barriere træde i baggrunden. Det har banet vejen for nye apps, som den kommende SmitteStop, og chatbots, videokonsultationer, glødende telefoner og nye faglige fællesskaber på virtuelle fora vokser frem.

Ligesom flere praktiserende lægers årelange ønske om videokonsultationer blev til virkelighed med en historisk hurtig aftale. Det er dog usikkert, hvad der kommer til at ske med alle de nye tiltag, når krisen er drevet over, for her ses divergerende holdninger blandt sundhedsfaglige og politiske grupperinger. Det vigtigste bør være, at vi sikrer høj vidensopsamling og -deling, så vi kan støtte vores patienter med nye evidensbaserede tiltag – også efter krisen. Samtidig må vi ikke forhaste os. De nye tiltag må ikke føre til yderligere overvågning eller slækkede rettigheder. Vi bør derfor udnytte denne unikke situation til at iværksætte forskning inde nfor området med henblik på at opnå et solidt vidensgrundlag.

Tilgængelige læger

Der er flere fordele forbundet med digital sundhedsfremme. Lægen bliver tilgængelige, uden at patienten behøver at være fysisk tilstede. Denne tilgængelighed er en kendt værdiskabende mekanisme i meget patientinddragende sundhedsinformatik og ses her elegant demonstreret i praksis. Det er dog ikke uden udfordringer at lave denne øvelse.

Facebook har vist sig at være en velegnet platform til denne vidensdeling, bl.a. fordi der er så mange brugere, og fordi man kan interagere med den, når man vil, og hvor man vil. Det er enkelt, hurtigt og nemt. Og dette giver lige præcis den fleksibilitet, vores læger har brug for for at kunne bidrage med deres lægefaglighed indimellem dagens øvrige opgaver.

Men med Facebook er datasikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger samtidig en kilde til bekymring. Det forsøger vi at imødegå med et klart reglement, såsom ingen personlige sundhedsoplysninger, og at det kun er læger, der må svare. Sidstnævnte for at undgå usaglig debat og diskussion, hvilket har vist sig at være et hit blandt brugerne af siden, der faktisk nyder et sted på Facebook uden for meget støj.

En ting er dog sikkert. Vi vil fortsætte med at besvare spørgsmål, indtil der er ro på vandene, og vi vil fortsætte med at høste erfaringer, der kan gøre os klogere på, hvordan man kan formidle lægefaglig viden på nye måder. For mon ikke vi ad den vej kan lære noget om fremtiden?

I vores opsætning har vi en administratorgruppe, hvor vi har mulighed for at diskutere spørgsmål, vi er i tvivl om, og dele faglig viden. Tonen mellem lægerne er kærlig og saglig, og vi er stolte af at have opbygget en sådan kultur.

Hvert spørgsmål stilles af et medlem med noget på hjerte. Det er altid spørgeren, vi svarer, hvilket giver en meget personlig rådgivning. Samtidig er vi meget bevidste om, at når vi svarer én spørger, er der mange tusinde, der kigger med. Vi er vant til kommunikation en til en i konsultationen, eller en til mange i f.eks. »Lægens bord« på tv eller til et foredrag. Her gør vi begge dele, og det har i sig selv været en ny udfordring, men også en stor styrke, da det gør informationen konkret og vedkommende for folk.

Vi er slemme til at indrette vores samfund i meget firkantede kasser, hvor man skal passe ind for at kunne være med og bidrage. I gruppen her har vi formået at mobilisere en lægeressource, der normalt ikke bidrager til lægearbejdet, fordi de f.eks. er på barsel eller er sygemeldte. En af de store fordele ved denne gruppe er, at spørgsmål og svar kan leveres asynkront, sådan at lægen kan svare i det omfang, der er overskud til det.

Det er vores indtryk, at vi blandt vores medlemmer har en gruppe, der sjældent gæster venteværelset hos lægen. Måske fordi vi også giver mulighed for at stille alle de »dumme« spørgsmål, som spørgerne normalt ikke ville genere lægen med, men som alligevel bekymrer dem. Ved denne tilgængelighed har vi sænket barren for, hvad man kan spørge lægen om. Det er dog vores opfattelse, at alle medlemmerne reelt er bekymrede for det, de spørger om, og så er der ingen nedre grænse for, hvad vi vil svare på.

Mange medlemmer ytrer ængstelse for de selvmodsigende informationer i COVID-19-nyhedsstrømmen, og vi oplever heldigvis mange positive tilkendegivelser fra medlemmerne om, at vores svar giver dem ro i maven.

Vi har valgt at svare på selv de mest banale spørgsmål om coronavirus, netop fordi emnet har været begrænset og ængstelsen i samfundet stor. Men vi ville ikke kunne oppebære det, hvis spørgsmålene lige pludselig gjaldt alle sundhedstilstande.

Brutal hukommelse

En facebookgruppe har en brutal hukommelse, og i takt med at vejledninger ændrer sig, kan tidligere svar være forældede, og det er ressourcetungt at rydde op, så medlemmer, der selv kigger rundt på væggen ikke finder forkerte svar. Så selvom vi fornemmer, at det arbejde, vi laver på facebookgruppen, er altovervejende positiv, har gruppen en udløbsdato.

Dette startede som et eksperiment, og vi suger til os af erfaringerne. Vi har i de forgangne uger konstateret, at vi via facebookgruppen faktisk kan levere opdateret, letforståelig og tilgængelig sundhedsinformation til en stor gruppe bekymrede borgere. Projektet har lært os, at det er muligt at have videndeling og sparring blandt hundrede lægekolleger på et socialt medie på tværs af hele landet og typisk hele døgnet. Det er vores oplevelse, at vi leverer værdi til dem, der bruger os, og at vi bidrager med vores egen lille brik til coronaberedskabet. Men det er stadig meget usikkert, hvad potentialet for en gruppe som denne vil være efter corona.

En ting er dog sikkert. Vi vil fortsætte med at besvare spørgsmål, indtil der er ro på vandene, og vi vil fortsætte med at høste erfaringer, der kan gøre os klogere på, hvordan man kan formidle lægefaglig viden på nye måder. For mon ikke vi ad den vej kan lære noget om fremtiden?

Litteratur

  1. https://www.nytimes.com/2020/03/24/us/chloroquine-poisoning-coronavirus.html

  2. https://ugeskriftet.dk/nyhed/laeges-ord-om-coronavirus-spredte-hab-pa-facebook.

Right side

af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Tobias Kvist Stripp | 02/08
26 kommentarer
af Søren Christian Jørgensen | 02/08
3 kommentarer
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar