Parallelimport af medicin på godt og ondt

Det gode: der spares penge. Det onde: det skaber forvirring for patienterne. Patientens faste holdepunkt er, hvad der står på recepten.

Når man så får udleveret medicin, som hedder noget andet, måske med anden indpakning, og der ikke står på den medicin, man får udleveret, hvad de erstatter, kan det blive vanskeligt for de mange patienter, som spiser mange slags medicin hver dag. I mit hjem spises der af to personer tilsammen 20 forskellige slags receptmedicin hver dag, og antallet af forskellige navne stiger stadig.

Navnene på medicinerne er heller ikke særlig mundrette.

Man kan være heldig at have gemt den gamle pilleæske og på siden med meget lille skrift at finde det samme navn for det virksomme stof på den nye og gamle medicin.

Det er apotekerne, som udleverer, hvad der er ækvivalent, men selv om de er omhyggelige, kan der naturligvis ske fejl også hos dem, som det kan ske hos den enkelte patient.

Hvis der sker skade på grund af systemets usikkerhed, hvem har så ansvaret?

Jeg vil hævde, at systemet med de forskellig navne er blevet for usikkert, og at der må ændres på rutinerne. Det er ikke min opgave at komme med forslag. I sidste ende er det naturligvis lovgiverne, som må tage ansvaret, hvis ikke andre gør det.

Når jeg sender et læserbrev til Ugeskriftet, er det egentlig, fordi jeg synes, at lægerne som de første bør tage spørgsmålet op til debat.

Indlægget har været forelagt Lægemiddelstyrelsen, der ikke har kommentarer.