Skip to main content

Patienters ret til aktindsigt i journal og adgang til at give andre fuldmagt til at indtræde i denne ret

Jane Emk, Forsikring & Pension

2. nov. 2005
3 min.

I Ugeskriftet den 3. december 2001 (Ugeskr Læger 2001; 163: 6946) orienterede Lægeforeningen om en kendelse fra Landsretten om fremlæggelse af egen læges journal i retssager mellem borgere og myndigheder. Forsikring & Pension (F&P), der er forsikringsselskabernes og pensionskassernes organisation, har ikke bemærkninger til kendelsen, men til sidste afsnit i artiklen. Dette afsnit kan misforstås derhen, at læger altid selv kan bestemme, om de vil udlevere en journalkopi, eller om de hellere vil lave »fri tekst« på baggrund af journalen. Det stemmer i det mindste ikke med den aftale, som Lægeforeningen og F&P har indgået om indhentning af supplerende helbredsoplysninger (kopi af journal eller del heraf, kopi af udskrivningsbrev/epi-krise/lægebrev).

Forsikringsselskaber og pensionskasser indhenter primært journalkopier i form af udskrivningsbreve. Typisk bliver de indhentet på baggrund af patientens egne oplysninger (fx ved ønske om optagelse i pensions- kasse eller ved en skadesanmeldelse) eller en de mange attester, som er aftalt mellem Lægeforeningen og F&P. Af det aftalte blanketmateriale fremgår, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan rekvirere journal-kopier (selvsagt med fuldmagt fra patienten), og at lægen skal informeres om, hvad oplysningerne skal anvendes til.

  • Ved tegning af en forsikring eller optagelse i en pensionskasse skal den forsikringsmedicinske risiko vurderes, og i den forbindelse er alle typer helbredsoplysninger relevante. Undtaget er dog oplysninger om genetisk test etc., samt tredjehåndsoplysninger, som lægen ikke har tilladelse til at give til patienten selv. Undtaget er selvfølgelig også ikke-helbredsmæssige oplysninger, fx om patientens økonomi. Tilbageholder lægen oplysninger (fx om psykosomatiske forhold eller bevægeapparatsgener), fordi han tror, at de er irrelevante for risikovurderingen, vil han kunne volde stor skade. I værste fald vil patienten eller dennes efterladte siden stå helt eller delvist uden den ønskede forsikringsdækning.

  • Når en patient kommer ud for en forsikringsbegivenhed (fx dødsfald, mistet arbejdsevne eller skade) er patienten - eller de efterladte - i henhold til forsikringsaftaleloven forpligtiget til at skaffe de nødvendige oplysninger. Uanset hvilken form for forsikringsbegivenhed skal der foretages en vurdering med henblik på at bedømme retten til ydelse fra forsikring/pensionskasse og ydelsens størrelse. Vurderingen baseres primært på patientens egne oplysninger og lægeattester om patientens helbredstilstand nu og tidligere. Men der kan være behov for at anmode om journalkopi m.m. for yderligere at belyse helbredsforholdene. At skønne over helbredsoplysningernes relevans i den konkrete situation kan være vanskeligt for ikke-forsikringskyndige. Relevansen afhænger af den kontrakt, som patienten og forsikringsselskabet/pensionskassen har indgået. Kommer lægen alligevel ud for at skulle overdække oplysninger i journalkopi, er der i det aftalte materiale en afkrydsningsmulighed til det brug.

Konklusion

I det blanketmateriale, der er aftalt mellem Lægeforeningen og F&P, til brug ved rekvisition af journalmateriale, er der plads til svar (»fri tekst«) fra lægen. Men det fremgår tydeligt, at en anmodning om supplerende helbredsoplysninger kun skal besvares med »fri tekst«, enten hvis der ikke er anmodet om journalkopi m.m. - eller hvis journalkopi m.m. ikke er dækkende. Egentlig »fri tekst« er således kun relevant, hvis der slet ikke er anmodet om journalkopi m.m., eller hvis journalkopien ikke er dækkende, og der skønnes at være behov for supplerende bemærkninger.

Svar