Skip to main content


Bogens titel lægger op til en systematisk gennemgang af state of the art inden for behandling af alkohol-, medicin- og stofmisbrug. Forfatterne er begge amerikanske psykiatere.

For fagpersoner uden kendskab til misbrugsbehandling kan bogen være en introduktion til misbrugsdiagnoserne og til, hvilke former for farmakologisk behandling der eksisterer til abstinenser og afhængighed. Nyere farmakologisk behandling af drikketrang med f.eks. tbl. acamprosat og tbl. naltre-xon nævnes, men forfatterne angiver, at det endnu er nyt i USA at tilbyde en sådan behandling. I Europa har disse præparater længe været tilgængelige.

Der er et udmærket kortfattet kapitel, hvori det beskrives, hvorledes afhængighed opstår i dopaminerge områder i hjernen som kindles til afhængighed ved gentagen indtagelse af alkohol/stoffer. Et kapitel om afhængighed udviklet sent i livet hos ældre er relevant i disse år, hvor mange midaldrende nyder alkohol dagligt.

Den såkaldt psykosociale behandling, i psykiatrien kaldet psykoterapeutisk behandling, har fokus på at hjælpe personen til at undgå recidiv i de situationer, der plejer at medføre misbrug. Forfatterne beskriver kort de eksisterende behandlingsmetoder i USA i form af døgntilbud, intensive dagtilbud og ambulant behandling, men de beskriver ikke, hvad selve indholdet i behandlingen er. Selvhjælpsgrupper (AA og NA), 12-trins-programmer (Minnesotabehandling) fremhæves. Det er et stort problem, som forfatterne nævner, at mange behandlere inden for disse »retninger« prædiker, at misbrugere slet ikke bør være i medicinsk behandling, men skal holde sig kemisk rene! Dette aspekt medfører, at evidensbaseret behandling af f.eks. drikketrang eller af psykiatrisk komorbiditet bliver et dilemma for patienter, der er eller har været i f.eks. Minnesotabehandling og har taget tankegangen til sig.

Motivationsinterview, en samtaleteknik, som anvendes i de allerførste samtaler, hvor man skal afdække, hvordan patienten anskuer sin situation, beskrives, som om det var en behandling af patientens misbrug i sig selv og ikke blot: en enkelt samtale eller to af afklarende karakter, der skal motivere til behandling.

Psykiatrisk komorbiditet berøres flere steder i bogen, men ikke systematisk og ikke i sammenhæng med misbruget. Forfatterne springer noget rundt i emnerne, og man sidder tilbage uden oplevelsen af at have fået et egentligt overblik. Bogen bærer præg af forfatternes ståsted i den traditionelle tankegang inden for misbrugsbehandling og er som sådan en god indføring i denne.

En systematisk gennemgang af evidensen vedr. alkohol-behandling kan downloades på www.sundhedsstyrelsen.dk (MTV rapport, 2006).