Patientsamtale som eksamensfag

Der er stærk evidens for, at undervisning i lægefaglig kommunikation har positiv effekt på mange aspekter i relationen mellem læge og patient samt har gavnlig klinisk effekt i form af øget komplians [1,2].

Behovet for denne undervisning er vokset støt igennem de senere år, hvilket der er flere grunde til. For det første er »patientinddragelse« blevet ét nøgleord i dagens debat, og reel patientinddragelse kræver betydelig indsigt og træning [3]. For det andet er der i forbindelse med patientklager stort fokus på kommunikation, idet klagen i mere end halvdelen af tilfældene går på netop kommunikationen, eller mangel på samme [4]. Der er evidens for, at en god kommunikation forebygger klager [5]. For det tredje er patienttilfredshed tæt forbundet med arbejdsglæde, således at god kommunikation er hensigtsmæssig for alle parter, patienter som læger, og kan derved bidrage til at modvirke stress og udbrændthed hos lægerne.

SDU går skridtet videre

På denne baggrund er der i de senere år udbudt mere undervisning i kommunikation på de danske lægeuddannelser.

På Syddansk Universitet er vi gået skridtet videre og eksaminerer nu de studerende specifikt i kommunikative færdigheder som en del af den afsluttende embedseksamen. For nylig er kommunikation ligeledes blevet implementeret i den amerikanske embedseksamen United States Medical Licensing Exam (US-MLE) [6]. På Syddansk Universitet strækker embedseksamen sig over fire dage. De medicinstuderende bliver i løbet af disse dage testet mundtligt såvel som skriftligt i et bredt udsnit af pensum på lægestudiet. De mundtlige stande foregår ofte med en skuespiller, som er instrueret i at simulere en patient med symptomer på en bestemt sygdom. I dette setup kan den medicinstuderende f.eks. få til opgave at optage en fokuseret sygehistorie med »patienten« og herefter opstille et udredningsprogram for den pågældende patient. I forbindelse med samtalen bliver den studerende vurderet på det rent faglige indhold i samtalen, men desuden bedømmes den studerendes kommunikative evner. Den overordnede betegnelse for denne eksamensform er OSCE, hvilket står for Objective Structered Clinical Examination [7].

Struktureret patientsamtale

I juni 2015 blev der for første gang ved én af de mundtlige OSCE-eksamens stande udelukkende eksamineret i kommunikative færdigheder.

Calgary-Cambridge-guiden er en evidensbaseret sammenskrivning af tilgængelig lægevidenskabelig forskning inden for kommunikation [8]. Denne fungerer som pensum for kommunikationsundervisningen på lægeuddannelsen ved Syddansk Universitet.

Calgary-Cambridge-guiden er et værktøj, som kan benyttes til at strukturere patientsamtalen efter. Guiden deler samtalen op i underpunkterne indledning, struktur, relation, indhentning af information, formidling af information og afslutning. Punkterne kan hver for sig læres og beherskes på forskellige niveauer, ligesom de kan bedømmes objektivt.

Med Calgary-Cambridge-guiden som udgangspunkt, udviklede vi et bedømmelsesark målrettet specifikke dele af samtalen, som de studerende blev bedømt ud fra.

Selve eksamenscasen tog udgangspunkt i almen praksis, hvor en mandlig patient henvendte sig med symptomer på en så alvorlig lungebetændelse, at patienten lægefagligt burde sendes direkte ind på akutmodtagelsen på nærmeste hospital til yderligere udredning. De studerende modtog information om den kliniske problemstilling samt oplysning om, at de udelukkende blev bedømt på deres kommunikative færdigheder. Deres opgave bestod i at optage fokuseret sygehistorie på »patienten«, hvorefter de på baggrund af objektive fund og parakliniske undersøgelser skulle informere patienten om fundene samt rådgive om de lægefaglige konsekvenser af dette.

Svært at indlede samtalen

Vores første erfaring med denne eksamination af kommunikative færdigheder er, at de studerende i en stresset eksamenssituation klarede sig glimrende i forhold til indhentning og formidling af information. Til gengæld udviste de studerende tydelige mangler i forhold til indledningen af samtalen, hvor en stor del af de studerende ikke fik introduceret sig selv, forklaret deres rolle eller sat rammen for samtalen. Ligeledes var patientperspektivet mangelfuldt. Mange studerende var så ivrige efter at overtale patienten til at tage på hospitalet, at de ikke fik spurgt ind til patientens tanker og synspunkter. Dette betød, at de mistede vigtig information fra patienten og dermed ikke hørte baggrunden for, hvorfor patienten ikke straks tog imod tilbuddet om at komme hurtigt til vurdering på hospitalet.

Samlet set forløb eksaminationen tilfredsstillende af den første rene kommunikative stand til OSCE-eksamen på medicinstudiet ved Syddansk Universitet. De studerende beherskede mange delelementer i Calgary-Cambridge-modellen. Der er dog stadig plads til forbedringer. Vi, som undervisere i kommunikation, vil for fremtiden forsøge at sætte mere fokus på de områder (indledningen samt patientperspektivet), hvor de medicinstuderende havde de største udfordringer i patientsamtalen.

Vi håber, at det fremover vil kunne mærkes på de nyuddannede læger fra Syddansk Universitet, at de har været igennem både undervisning i og eksamination af deres kommunikative færdigheder!