Patientsikkerhed og politik

Patientsikkerhed er et populært tema i Ugeskriftet. At højne patientsikkerheden er blevet et hovedindsatsområde og »en af hovedopgaverne for sundhedsvæsenet« i de næste fem år. (Ugeskr Læger 2002;164:1189 [leder]).

Men hvis det er et hovedindsatsområde at minimere skadevirkningerne af sundhedsvæsenets aktiviteter, bruger vi vores kræfter forkert. Så er vi stødt mod vækstloftet og har nået grænsen for sundhedsvæsenets ydeevne i dets nuværende form. (Se fx Ivan Illich: Medical nemesis, 1976).

Utilsigtede hændelser har der altid været. Hvorfor er de pludseligt kommet til at fylde så meget? Hvorfor er det pludseligt blevet en mærkesag? Fordi fremskridtet i behandlingsresultaterne i øjeblikket er ubetydeligt, og den herskende samfundsideologi kræver vækst og fremskridt - så må højnelse af patientsikkerheden gøre det ud for fremskridt.

Dette understreger den kendsgerning at sundhedsvæsenets betydning for folkesundheden er vigende - i forhold til de negative konsekvenser af fattigdom, social ulighed, dårlige arbejdsforhold, krig og social ustabilitet samt ødelæggelse af natur og miljø.

Hvis vi som læger vil arbejde for folkesundheden, skal vi i højere grad bruge vores kræfter politisk og her er fagforeningspolitik ikke nok. Vi skal bruge vores kræfter på at forbedre menneskers levevilkår og på omsorgen for miljøet og naturen som er forudsætningen for vores sundhed.

Hvis vi ser os omkring, er det tydeligt at fremtidens sundhed afhænger af hvordan vi behandler hinanden og naturen omkring os. Derfor er vi nødt til at arbejde politisk. Som Virchow sagde: »Politik er blot lægegerning i stor målestok«.