Polyflouralkylstoffet PFOA klassificeres nu som kræftfremkaldende af Det Internationale Agentur for Kræftforskning

Sundhedsskadelige virkninger af persistente polyflouralkylstoffer (PFAS), der forekommer overalt i miljøet, har haft stor mediebevågenhed her i landet det seneste år. PFAS er en gruppe af ca. 10.000 kemisk beslægtede stoffer, men det er helt overvejende perfluoroctansyre (PFOA) og perfluoroctansulfonsyre (PFOS), som er undersøgt i epidemiologiske studier. PFOA er mest kendt for at være anvendt til fremstilling af teflon, men har utallige andre anvendelser i forbrugerprodukter. Anvendelse af PFOS steg, da producenterne blev opmærksomme på PFOA’s skadelige egenskaber. I Danmark er der ikke PFAS-produktion, men arbejdsmiljøeksponering kan opstå, hvor PFAS anvendes i fremstillingsprocessen (f.eks. tæppefabrikation, fremstilling af regn- og fodtøj, forkromningsprocesser) eller frigives ved brug (f.eks. ved anvendelse af brandskum med PFOS). Den generelle befolkning er eksponeret for PFAS via drikkevand og fødevarer, og stofferne kan trods markant faldende eksponering for PFOA og PFOS de seneste par årtier fortsat måles i blod hos næsten alle. Derudover kan der være markant højere eksponering ved lokale punktkilder som områder ved Korsør Brandskole.

For beslægtede stoffer er det typisk det mest farlige stof, der definerer hele gruppens farlighed. Således anfører Sundhedsstyrelsen i sin vejledning til borgerne i 2023, at udsættelse for PFAS kan være forbundet med let øget risiko for bl.a. nyrekræft, men at der er usikkerhed om årsagssammenhængen [1]. Nu har Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) foretaget den hidtil mest omfattende gennemgang af den videnskabelige evidens for PFOA og PFOS og konkluderet, at PFOA er kræftfremkaldende for mennesker, og at PFOS muligvis er kræftfremkaldende for mennesker [2]. Kendskab til grundlaget for denne opsigtsvækkende konklusion kan have interesse for landets læger i forbindelse med rådgivning af bekymrede patienter og borgere.

IARC’s kategoriserer stoffer ud fra styrken af den videnskabelige dokumentation for kræft. Vurderingen fastslår, om der er »fare for kræft« (a hazard), men det vurderes ikke, om der er »risiko for kræft« ved en given eksponering (a risk). Det vurderes, om stofferne skal kategoriseres i gruppe 1 (sikkert kræftfremkaldende), 2A (sandsynligvis kræftfremkaldende), 2B (muligvis kræftfremkaldende) eller 3 (ikke klassificerbare).

PFOA blev vurderet til at være kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1). I samme gruppe er flere kendte og/eller allestedsnærværende eksponeringer i den danske befolkning (f. eks. asbest, tobaksrygning, radon, sollys, alkohol, dioxin, luftforurening og dieseludstødning). Der var »begrænset« evidens for sammenhæng mellem PFOA-eksponering og risiko for nyrekræft og testikelkræft hos mennesker. Et større antal undersøgelser af andre kræftformer, herunder brystkræft, viste ikke konsistente holdepunkter for øget risiko hos mennesker. Der fandtes »tilstrækkelig« evidens for sammenhæng mellem PFOA-eksponering og maligne levertumorer i dyreforsøg.

PFOS blev vurderet til at være muligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B). I samme gruppe er stegemutagener, aspartam (kunstigt sødestof), styren og visse tjærestoffer. For PFOS fandtes »utilstrækkelig« evidens for sammenhæng mellem eksponering og risiko for kræft i epidemiologiske studier. Der var meget få informative studier af risiko for kræft ved udsættelse for netop PFOS. Der fandtes »begrænset« evidens for sammenhæng mellem eksponering og kræft i dyreforsøg.

Det havde stor betydning for begge stoffer, at de har samme nøgleegenskaber (key characteristics) som andre kræftfremkaldende stoffer, herunder ikke mindst immunsupprimerende og epigenetiske effekter hos mennesker og forandring af receptormedierede effekter i humane primære celler og eksperimentelle systemer. For begge stoffer var der »stærk« mekanistisk evidens, hvilket var en betydelig faktor i kategoriseringen på trods af de noget usikre resultater fra epidemiologiske studier.

Associationen mellem PFOA og nyrekræft er observeret i populationer med højere PFOA-eksponering (median: 24 ng/ml, range: 0,25-4.752 ng/ml i lokalbefolkningen og 113 ng/ml, 0,25-22.412 ng/ml blandt PFAS-industriarbejdere) [3] end den danske befolkning (< 5 ng/ml) [4]. Selvom eksponeringskontrasten er temmelig stor, er risikoen for nyrekræft relativt beskeden (hazard ratio = 1,10; 95% konfidens-interval (KI): 0,98; 1,24 pr. 1-enhed stigning i ln-transformeret serum PFOA-koncentration) [3]. I Danmark har der især været opmærksomhed om et epidemiologisk studie af indbyggere, der har været eksponeret for PFAS i drikkevand i Rønneby Kommune i Skåne, fordi brandskum med PFOS blev anvendt på en nærliggende militærlufthavn [5]. Der blev observeret øget forekomst af nyrekræft blandt PFAS-eksponerede personer i Rønneby Kommune (hazard ratio = 1,27; 95% KI: 0,84-1,89), om end dette ikke direkte kunne kobles til PFOS-eksponering [5]. Eksponeringen for PFOS i Rønneby Kommune var betydelig større (geometrisk gennemsnit: 239 ng/ml, range: 0,67-1.868 ng/ml) i forhold til baggrundsniveauet i Danmark (21 ng/ml) [5]. Resultaterne af tre store velgennemførte undersøgelser af nyrekræft i den almindelige befolkning med lave baggrundsniveauer er ikke konsistente [2].

Det er opmuntrende, at PFOA- og PFOS-niveauerne i mennesker har været faldende de seneste 20-25 år i Danmark [4]. Niveauerne for andre PFAS synes generelt at være lavere end tidligere, men med usikkerhed om den tidsmæssige trend. Bekymring vil dog opstå, hver gang nye punktkilder identificeres, eller der er potentiel eksponering af særlige befolkningsgrupper, som det f.eks var tilfældet med surfere ved Vesterhavet. IARC slår med den nye gennemgang fast, at den mest undersøgte PFAS, nemlig PFOA, kan give kræft hos mennesker, men det er fortsat uafklaret, hvilken betydning det har for den almindelige befolkning med typisk meget lave eksponeringsniveauer. Fremover kan forventes flere og større epidemiologiske studier, som vil bidrage til afklaring af det spørgsmål.