Skip to main content

Postoperativ tromboseprofylakse bør revurderes

Er den postoperative profylakse god nok? Henrik Kehlet m. fl. debatterer med Morten Schnack Rasmussen

Læge, klinisk assistent Christoffer C. Jørgensen
Professor, overlæge, dr.med. Henrik Kehlet
Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet. E-mail: Christoffer.Calov.Joergensen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen

10. jun. 2014
8 min.

Under titlen ”Forebyggelse af postoperative venøse tromboser bør styrkes” slår Hans Morten Schanck Rasmussen til lyd for, at mere faste guidelines bør indføres i Danmark for at forhindre unødige dødsfald, som følge af lungeemboli efter kirurgi [1].

Faktaboks

Fakta

Problemstillingen er imidlertid ikke så sort eller hvid, som det anføres i lederen, trods den anførte videnskabelige evidens for tromboseprofylakse på baggrund af store randomiserede studier ved ortopædkirurgi eller abdominal kirurgi. Ved nærlæsning af disse studier er det påfaldende, at den postoperative liggetid er 2-4 gange længere end i øjeblikket, og at der i ingen af de randomiserede studier tages højde for tidlig postoperativ mobilisation, trods det forhold at immobilisation vel nok er den vigtigste patogenetiske faktor til postoperativ trombosekomplikation. Et nyligt publiceret, detaljeret, stort, prospektivt, konsekutivt kohortestudie med komplet klinisk opfølgning [2] antyder da også, at de kliniske tromboemboliske komplikationer, inklusive død af mulig lungeemboli, er langt færre end hvad tidligere rapporteret i de randomiserede undersøgelser – som endda har ekskluderet visse former for risikopatienter [3]. I fast track-hofte-knæ-alloplastikundersøgelsen har tidlig – inden for få timer – mobilisering været gennemført, og med en liggetid ved hofte- og knæalloplastik på 2-3 dage sammenlignet med tidligere 7-12 dage [2]. #

##factbox##

#

Problemstillingen omkring risiko for postoperativ tromboembolisk komplikation bør derfor fremadrettet fokusere på dels den mindre gruppe af patienter, der ikke kan mobiliseres tidligt, dels de patienter, der er i præoperativ systemisk AK-behandling for tidligere tromboembolisk komplikation, atrieflimren etc., samt de få patienter med en hereditær disposition til tromboembolisk komplikation.

Sammenfattende mener vi derfor, at fokus bør skifte fra yderligere rekommandation af tidligere guidelines til i stedet at udnytte det specifikke danske system med LPR, CPR, receptdatabase, etc., som kombineret med en mere generel udførsel af fast track-kirurgien i Danmark giver en unik mulighed for at afklare det kvantitative problem omkring tromboembolisk komplikation og profylakseindsatsen. Det vil nok være vigtigere at skaffe disse data, kombineret med fokus på de førnævnte specifikke grupper af risikopatienter, end blot at indføre guidelines, som ikke nødvendigvis er baserede på moderne behandlingsprincipper. Dette virker umiddelbart mere rationelt set både fra en socioøkonomisk og behandlingsmæssig synsvinkel.

Referencer

LITTERATUR

  1. Rasmussen HMS. Forebyggelse af postoperative venøse tromboser. Ugeskr Læger 2014;176:V65495.

  2. Jørgensen CC, Jacobsen MK, Soeballe K et al. Thromboprophylaxis only during hospitalisation in fast-track hip and knee arthroplasty, a prospective cohort study. BMJ Open 2013;3:e003965.

  3. Falck-Ytter Y, Francis CW, Johanson NA et al, American College of Chest Physicians. Prevention of VTE in orthopedic surgery patients: antithrombotic therapy and prevention of thrombosis. 9th ed. American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines. Chest 2012;141(suppl 2):e278S-325S.