Praktiserende læger skal udlevere kopi af journaler til Arbejdsskadestyrelsen

I Ugeskrift for Læger af 3. december 2001 har Lægeforeningen gengivet et uddrag af en kendelse fra Landsretten, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne kræve, at borgeren til brug for retssagen skulle fremlægge kopi af egen læges journal gennem ti år. Arbejdsskadestyrelsen har i samarbejde med kammeradvokaten vurderet problemstillingen. Vi er enige om, at kendelsen fra Landsretten kun vedrører spørgsmålet om Arbejdsskadestyrelsens mulighed for at få fremlagt beviser under en retssag - såkaldt »editionspligt« - efter retsplejeloven. Kendelsen vedrører ikke Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at oplyse arbejdsskadesager under den administrative sagsbehandling.

Oplysninger til brug for retssager

Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen. Det gælder dog ikke, hvis der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som modparten ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne (retsplejelovens § 298, stk. 1).Hvis domstolene pålægger en part at udlevere dokumenter, men parten nægter at efterkomme dette editionspålæg, er sanktionen processuel skadevirkning. Det vil sige, at det ved bevisbedømmelsen kommer den pågældende part til skade, at han har nægtet at udlevere de pågældende dokumenter.

I den konkrete sag anmodede Arbejdsskadestyrelsen domstolen om at pålægge borgeren at fremlægge journaler fra egen læge. Anmodningen var fremsat for at give Retslægerådet mulighed for at vurdere spørgsmålet om årsagssammenhæng. Landsretten gav afslag herpå, da der herved kunne blive fremlagt oplysninger af rent privat karakter uden betydning for retssagen, som med rimelighed kunne forlanges unddraget andre.

Retsplejen i Danmark er principielt offentlig. Dokumenter, der er fremlagt som bilag i retssagen, fordi de er udleveret ved edition, er ikke beskyttet mod aktindsigt fra tredjemand på samme måde, som hvis materialet var sendt til Arbejdsskadestyrelsen.

Oplysninger til brug for arbejdsskadesager

Arbejdsskadestyrelsen kan bede de behandlende læger om enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning for arbejdsskadesagen. I modsætning til retsplejelovens regler om editionspligt har Arbejdsskadestyrelsen efter denne bestemmelse en meget betydelig skønsfrihed med hensyn til, om en oplysning er af betydning. Oplysninger om den erstatningssøgendes privatliv eller lignende er ikke undtaget (arbejdsskadelovens § 21, stk. 2).

Arbejdsskadelovens regler om indhentelse af oplysninger går i den forbindelse forud for de generelle regler i forvaltningsloven og i lov om patienters retsstilling.

Når Arbejdsskadestyrelsen beder egen læge om at sende kopi af journaler vedrørende en person, der ansøger om erstatning efter arbejdsskadeloven, kan lægen derfor ikke vælge at sende en fri tekst i stedet. Lægen har pligt til at sende en kopi af journalen. Arbejdsskadestyrelsen kan således indhente enhver helbredsmæssig oplysning om den, der ansøger om erstatning efter arbejdsskadeloven.

Helbredsmæssige oplysninger, der modtages i Arbejdsskadestyrelsen, er beskyttet mod aktindsigt fra tredjemand.

Den lægelige vurdering af oplysningerne

Det er vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen får så originale, korrekte og fyldestgørende oplysninger som muligt, således at det sikres, at de afgørelser, der træffes efter arbejdsskadeloven, er korrekte. Dette har stor betydning for retssikkerheden og for troværdigheden af dokumentationen i arbejdsskadesagerne.

Lægeforeningen anfører, at patientjournaler er udarbejdet til brug for behandlende læger og ofte indeholder følsomme oplysninger, som er irrelevante i andre sammenhænge. Lægeforeningen mener derfor, at der på samme måde som i landsretskendelsen bør stilles krav til relevansen af de helbredsoplysninger, som tredjeparter i andre sammenhænge rekvirerer om læ-gers patienter. Desuden er journalnotater efter foreningens opfattelse ofte kortfattede, og der vil være stor risiko for misforståelse eller forkert vægtning af oplysningerne, hvis de skal vurderes af personer, der ikke har det personlige kendskab til patienten, som egen læge har.

Arbejdsskadestyrelsen benytter lægekonsulenter ved vurderingen af lægelige oplysninger. Derfor er der ikke problemer med at forstå den praktiserende læges journalmateriale. Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser for det meste også træffes på baggrund af andre lægelige oplysninger end egen læges journalnotater. Ved fastsættelsen af erstatning indhenter vi normalt en speciallægeerklæring. I den forbindelse kan en kopi af egen læges journal være med til at præcisere symptomdebut eller belyse eksistensen af forudbestående lidelser.

Kendelsens betydning

Der er altså forskel på Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at indhente oplysninger i forbindelse med sagsbehandling af arbejdsskadesager og i forbindelse med retssager.

Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse, og sagen bliver indbragt for domstolene, er der grænser for, i hvilket omfang styrelsen herefter kan supplere beslutningsgrundlaget ved at kræve edition af materiale, som styrelsen ikke fandt nødvendigt, da afgørelsen blev truffet.

Når den administrative behandling efter en retssag er afsluttet, kan Arbejdsskadestyrelsen igen indhente nødvendige oplysninger til brug for sagen uden retsplejelovens begrænsninger.

Lægeforeningen mener ikke, at Arbejdsskadestyrelsens ret til at indhente lægelige oplysninger skal opfyldes ved at fremsende journalkopier. Ifølge Lægeforeningen bør læger således altid overveje muligheden for at besvare anmodninger om helbredsoplysninger fra sociale myndigheder med en målrettet fri tekst på baggrund af myndighedernes redegørelse om sagens art og de helbredsmæssige forhold, der ønskes belyst.

Arbejdsskadestyrelsen er uenig med Lægeforeningen i, at den omtalte kendelse har nogen betydning for Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at indhente lægelige oplysninger fra praktiserende læger i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager. Læ-gerne har pligt til at sende kopi af journalerne, hvis Arbejdsskadestyrelsen beder om dette.

Arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 2

Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få u dskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner. Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Retsplejelovens § 29

8, stk. 1. Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.

Svar