Trods vanskelig regeringsdannelse er det lykkedes det nye Folketinge at blive enige om, at der skal gøres noget ved den veldokumenterede, systematiske ulighed i sundhed. I erkendelsen af, at vi er nødt til at forskelsbehandle, for at alle kan få den samme behandling, har man besluttet at oprette Ministerium for Lighed i Sundhed. Ulighed i sundhed er problematisk både på individ- og systemniveau, men årsagerne er velkendte og regulerbare og tiltagene mulige, hvor der er politisk vilje.
Speciallægedækningen er skæv
Vi skal uddanne flere speciallæger, og vi skal have de bedste ud til de sygeste patienter. Stærke faglige miljøer, fleksibilitet og frivillighed er afgørende. Tvang skaber dårlig trivsel og ringe præstationer. De bedste inputs fås ved at spørge dem, der allerede arbejder i periferien, hvorfor de er der – og dem, der ikke er der, hvorfor de ikke er der.
Livsstil
Regulering af afgifter på tobaksprodukter, frugt & grønt, sukker, ultraforarbejdet mad og alkohol får folk til at vælge sundt på individniveau.
Kortfristede indtægtstab i statskassen opvejes langt af fremtidige besparelser på behandling.
Forebyggelse
Sygdom er billigere at forebygge end at behandle. Forebyggelse og tidlig opsporing af sygdom fører til besparelser, som kan omfordeles til de mere trængte områder i sundhedsvæsenet.
Faglighed
Ulighed i sundhed findes både i by- og i udkantsdanmark. Behandlingstilbud individualiseres, så det bedst mulige tilbud gives den enkelte patient, uagtet bopæl og ressourcer. Man træffer beslutninger på baggrund af evidens og viden fra fagpersoner på ledelses- såvel som gulvniveau. Til gavn for arbejdsglæde og folkesundhed.
Lægerne selv
Læger er veluddannede, ressourcestærke mennesker, som er forpligtet til at bidrage til løsninger. Der er ingen, der synes, det er synd for læger, for det er det ikke. Men de skal høres og respekteres for deres faglighed og ret til at have en mening, selv om de har fået en gratis uddannelse. Ligesom alle andre i landet.
Tænk hvis det var en sand pressemeddelelse. Tænk hvis det politiske Danmark tilgik problemer på den måde. Hvis svesken kom på disken. Spaden blev kaldt for spade. Hvis man forklarede befolkningen, at alt har en pris, og at prisen på et menneskeliv ikke er uendelig. Turde prioritere generelt og specifikt, psykiatri og palliation. Frem for snak om aktiv dødshjælp og ret til at fravælge genoplivning uden at folk aner, hvad de siger nej til. Turde tage konsekvensen af fejlslåen implementering af it-systemer. Hvis vi slap for at høre på ulidelige floskler som »Sundhed vi kan stole på« og »Danmark i sikre hænder«. Udsagn, som er så ufarlige, at man næsten ikke kan forstå, hvad de betyder, mens man lader som om, man tror på, at befolkningen ikke gennemskuer det. Den sunde fornuft er tjekket ud på bekostning af angst for at miste stemmer eller magt, men den offentlige hemmelighed om, at vi har råd til alt, består.
Indtil den nye regering har oprettet Ministerium for Lighed i Sundhed, tror jeg ikke på, vi får Lighed i Sundhed.
