Primum non nocere – first, do no harm

Vi rejser ud som aldrig før – nysgerrige, hjælpsomme og med tasken fuld af gode intentioner til bl.a. Grønland, Indien og det storslåede Afrika. Men gør vi i nogle tilfælde egentligt mere skade end gavn?

Primum non nocere, det er ikke altid nemt. De fleste vil nikke genkendende til det i klinikken, hvordan dagligdagen kan fyldes op af svære etiske dilemmaer: “Hvad er bedst for patienten? Hvad er bedst for de pårørende? Hvad er bedst for samfundet?” Mens de etiske overvejelser på dansk jord er velkendte, er der et manglende kendskab til det bredere globale perspektiv inden for de humanitære grundprincipper af do no harm.

Noget af det mest fantastiske ved lægekundskaben er, at den er universel. Hvorend i verden man rejser ud, kan man bruge sin viden, sine praktiske færdigheder og sin godhed. På lægestudiet findes en hel del unge håbefulde aspiranter, der tripper for at komme af sted med en iver for at hjælpe, for at gøre en forskel og for at få nogle unikke oplevelser. Der er ingen tvivl om, at en organisation som Læger Uden Grænser har en helt særlig plads i hjertet hos mange, især på lægestudiet.

Men nødhjælp, udviklingsarbejde og volonturisme er tre yderst forskellige ting, der dog fra danske grænser kan se ud, som det er én stor sløret masse af godsindede ildsjæle – og det kan have alvorlige følger. Selv om det er ubehageligt at tænke på, kan de gode intentioner i sidste ende have negative konsekvenser. Og det bunder i en manglende læring i og kendskab til at kunne tænke kritisk i forhold til sine egne intentioner kontra det egentlige behov, der gør sig gældende i det respektive land, man rejser til.

For er det i orden, at man som medicinstuderende udfører kejsersnit alene, blot fordi jorden under en hedder Uganda og ikke Danmark? Er det i orden at sende sækkevis af medicin og medicinsk udstyr, der har overskredet udløbsdatoen, ned til ukendte hospitaler? Er det i orden at tilbyde gratis lægehjælp i en landsby, hvor lægehjælpen er markedsbestemt – for hvad sker der så, efter at dit gratis tilbud forsvinder hjem til Velfærdsdanmark, og den lokale lægeklinik i mellemtiden er gået konkurs? Det kan lyde som absurde scenarier, men det er desværre virkeligheden mange steder. På kort sigt har man gjort en forskel, men på lang sigt har man måske gjort mere skade end gavn. Og hvis behov er det så, man har opfyldt?

Ligesom det gør sig gældende i forskningens verden, må vi hele tiden huske på at monitorere og evaluere vores arbejde i felten. At forstå, at det er en dynamisk proces, der kræver en konstant genovervejelse af sine metoder. Man skal kunne zoome ud fra sit eget godhedsvirke og være villig til at spørge sig selv: “Hvad er bivirkningerne ved min tilstedeværelse?”.