Hav nu modet, Christiansborg, til at gribe fat om nældens rod og dermed gribe grundlæggende ind over for en af de faktorer, der lægger størst pres på sundhedsvæsenet: Alt for mange »sundhedsopgaver«, som tilmed skal løses af for få sundhedspersoner.
For selvom man kan komme et godt stykke ad vejen ved at følge Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger om samarbejder, kapacitetsopbygning og meget andet godt, står det også klart, at man ikke alene kan fremtidssikre sundhedsvæsenet med nye tiltag og tilvalg. Det kræver også kontant prioritering og klare fravalg af opgaver. Det er her, forebyggelse kommer ind i billedet.
»Forebyggelse er klog prioritering – også af arbejdskraft – og det vil jeg opfordre regeringen til at tænke ind, når den kommer med sit reformudspil inden længe«Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Forleden spurgte professor emeritus Jes Søgaard i et indlæg i mediet Sundhedsmonitor, om vi helt har opgivet sygdomsforebyggelse i Danmark? Svaret er jo desværre et krystalklart ja. Søgaard har helt ret, når han skriver, at vi i Danmark er ineffektive og fodslæbende med især den strukturelle forebyggelse.
Det er på samtlige parametre bedre at forebygge end at behandle, og det gælder også i forhold til sygdom og pres på sundhedsvæsenet. Det er bydende nødvendigt at prioritere forebyggelse, fordi det sikrer bedre rammer om en sundere befolkning og mindre sygdom og mindsker dermed behovet for behandling fra sundhedsvæsenet.
Tobak og alkohol er de største risikofaktorer i forhold til at udvikle sygdom, hvilket de 15.920 årlige tobaksrelaterede dødsfald og 2.465 alkoholrelaterede dødsfald med tydelighed viser. Og det er altså tal for dødsfald – ikke den sygelighed, der går forud for. Det er dermed også de faktorer, som skaber mest pres på sundhedsvæsenet i form af udredninger, behandlinger, indlæggelser og andet, som kunne have været forebygget, hvis Folketinget ellers ville. Det har man politisk hidtil ikke villet, hvilket tydeligt afspejler sig i den seneste forebyggelsesaftale. Her blev priserne på både cigaretter og alkohol holdt i ro, ligesom man ikke indførte en 18-årsgrænse for køb af alkohol.
Det burde ellers ligge lige til højrebenet at sparke ambitiøst gang i forebyggelsen, for det er bredt anerkendt og dokumenteret, at sundhedsvæsenet er rigeligt presset i forvejen: Se bare de voksende ventelister. Og det pres vil kun udvikle sig yderligere i de kommende årtier i takt med, at befolkningen lever længere og får behov for mere behandling af flere sygdomme.
Regeringstoppen har jo tidligere meldt ud, at arbejdskraft er den nye dyrebare »valuta« i Danmark. Det synspunkt deler jeg. Tænk helt generelt, hvad det vil betyde, hvis befolkningen var mindre syg og mere tilgængelig på deres uddannelse eller deres arbejdsplads – ikke syg pga. sygdom, vi kunne have forebygget. Heraf følger så også, at man som regering skal sikre, at den arbejdskraft, vi har i sundhedsvæsenet, bruges så klogt som muligt. Derfor bør man tage livtag med netop tobak og alkohol, som skaber så meget sygdom – og så mange opgaver. Det vil værne om både sundhedsvæsenet og de mennesker, som skulle levere den omtalte arbejdskraft.
Jo mere sygdom, man kan undgå, jo flere opgaver fjerner man fra sundhedsvæsenet. På den måde kan vi frigøre lægetid og -kræfter. Forebyggelse er klog prioritering – også af arbejdskraft – og det vil jeg opfordre regeringen til at tænke ind, når den kommer med sit reformudspil inden længe.
