Private sundhedsforsikringer - nu må det være nok!

Interessekonflikter: Ingen.

Private sundhedsforsikringer (PSF) går ud over mit daglige arbejde, både hvad angår tidsforbrug og kvalitet. Der er rigeligt at lave inden for aftalen med Sygesikringen. Andre aktører møver sig ind, og så må vi enten tage tiden fra sygesikringspatienterne eller fra familien. Dem med sundhedsforsikring kommer hurtigere til psykolog, fysioterapeut og speciallæge. Disse faggrupper arbejder hyppigt mere end fuldtids, så ingen skal bilde mig ind, at tiden ikke tages fra listen af ordinære sygesikringspatienter. Det er imod lighedsprincippet og lægeløftet hvis reglen er: »har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!« Kan vi som læger acceptere de vilkår?

Jeg har for nylig haft en oplevelse med en PSF, der havde negative følger også for indehaveren af sundhedsforsikringen. Patienten er en ung ambitiøs mand, der både læser og har en erhvervskarriere. Han har haft travlt, og presset medførte sandsynligvis et kollaps, en indlæggelse og ambulant udredning. Der er dog ikke den store tro hos hverken læger eller min patient, på at det handler om en hjernetumor. Derfor opsøgte han mig, mhp. stress- og angsthåndtering. Efter en subakut konsultation indledte vi et samtaleforløb. Han henvendte sig imidlertid kort efter med ønsket om henvisning til psykolog, idet hans PSF betaler, hvis han får en henvisning. Konsekvensen af denne PSF, vurderer jeg, er negativ for min patient: Angst og stress kræver tid og tillid i et samtaleforløb. At haste videre i en ny terapeutisk relation er uhensigtsmæssig. Fokus på et forventet hurtigere og mere effektivt forløb umuliggør videre behandling hos mig, men jeg formår næppe at overbevise min patient om det uhensigtsmæssige. For ikke at svigte min patient, vurderer jeg derfor, at jeg ikke har andet valg end at skrive henvisningen. For hvis ikke jeg gør det, har han hverken en god terapeutisk relation til mig eller muligheden for at etablere en til psykologen.

Indførelsen af private sundhedsforsikringer er en bombe under det danske sundhedsvæsen. Men derudover er det også en kilde til konflikt mellem læger. Vi praktiserende læger på Nørrebro, Vestegnen og i Voldsmose har få patienter med sundhedsforsikringer sammenlignet med f.eks. praktiserende læger langs den københavnske kystbane. Ligeledes tror jeg speciallægerne, der tjener godt på patienter med PSV og samtidig undgår urimelige knækgrænser, næppe ser de problemer, jeg oplever i hverdagen.

Heldigvis er vi i min praksis ganske enige om holdningen til de private sundhedsforsikringer. Vi har planer om at hænge et skilt i venteværelset og på hjemmesiden: »Vi arbejder for Sygesikringen. Private Sundhedsforsikringer må få andre til at gøre arbejdet for dem!«. Ideen er hermed givet videre.