Skip to main content

Privatiser nu bare det sundhedsvæsen

Julie Mackenhauer var til selskab og fik en bordherre, der havde en snuptagsløsning på sundhedsvæsenets problemer: Privatisering. Hun er nu ikke enig, tværtimod ligger løsningen på sundhedsvæsenets lederes bord - de skal bare klædes på det, skriver hun i denne klumme.

Julie Mackenhauer, reservelæge E-mail: thejuliemac@gmail.com

23. aug. 2018
3 min.

Privatiser nu bare det sundhedsvæsen

Der er kun få ting, der er bedre end at få en indsigtsfuld bordherre til en sommerfest på dette års smukkeste aften: en af spidserne i en stor dansk industrivirksomhed – bestyrelsesposter og meningsdanner. Hvorfor går alting så langsomt i sundhedsvæsenet? Hvorfor overtager den private sektor egentlig ikke? (I genkender sikkert diskussionen?). Herefter en snak om de tre værdier, som lige nu tegner hans virksomhed, og som gennemsyrer organisationen og alt, hvad de siger til medarbejdere og kunder. »Tre værdier?«. »Ja«, svarede han, »tre værdier til at sætte kurs i 2018«.

Jeg ved, at de har succes, så respekt for det. Men hvem der bare kunne nøjes med tre værdier! I sundhedsvæsenet har vi fået otte nationale mål. Og ser vi nærmere på de otte mål, dækker de over en hel liste af indikatorer. Heldigvis for det – for sundhedsvæsenet er en kompleks organisation, og tre mål dækker næppe kompleksiteten. Vi skal dog holde hovedet koldere end koldt for at overskue alle indsatserne, samtidig med, at der skal leveres i den daglige produktion på alt dét, der ikke lige er nævnt i de nationale mål (RADS, sundhedsaftalerne, servicemål, sygefravær…).

Drop ideen om lade Lego eller Carlsberg overtage roret. En ellers succesfuld og veluddannet forretningsmand skal slet ikke drive vores komplekse forretning. Det kræver indgående kendskab til varerne i butikken at forbedre vores forretning – og hvem ved mere om forebyggelse, pleje, behandling og rehabilitering end de sundhedsprofessionelle? Der skal nogle visionære politikere, et effektivt embedsværk og en skarp hospitalsledelse til at sætte kursen. Men magien skal ske på afdelingsniveau. De kender medarbejderne, kan spotte talenter og identificere brister. De er ansvarlige for at implementere og forbedre, og netop de mennesker er i min optik nøglen til at ændre sundhedsvæsenet. Ikke flere konsulenter – ikke flere slogans.

Vi skal klæde vores ledere på til selv at løse udfordringerne.

Vi skal klæde vores ledere på til selv at løse udfordringerne. De skal have metodefrihed, og vi skal give dem tid og ressourcer til at forstå opgaven, så de kan gå forrest – overbevisende og motiverende. Når jeg hører embedsværket fnyse: »Har de ikke forstået, at dette er en skal-opgave«, så springer mit hjerte et slag over. Uanset om det er FMK-opdatering, speciallægen i front, følge hjem-ordninger, KRAM-screening eller patientansvarlig læge, så løses det næppe fornuftigt ved at diktere »skal«-opgaver fra et regionshus. Vi ved udmærket, at der er en masse, vi skal (det gør vi), og yderligere en hel de,l som vi burde (det vil vi også gerne). Placer hellere kvalitetsafdelingen lige midt i morgenkonferencen, og giv os tid til at instruere medarbejderne og følge op på indsatserne.

Vejen til opfyldelse af sundhedsvæsenets mange komplekse målsætninger går ikke via en privatisering, men ved at få medarbejdere og ledere i spil på en værdig og ordentlig måde. Tilsammen ved vi alt, hvad der skal til.