Problematisk med overlæger i vagt

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Iben Sorgenfrei, speciallæge i anæstesiologi, skal have tak for den 11. april i Ugeskrift for Læger at bidrage til debatten om fremtidens organisering af akutbehandling på danske hospitaler - en debat, der trænger til at blive større, idet der synes at være store forandringer i vente inden for akutområdet.

Iben Sorgenfrei berører flere forhold i sin Replik, som jeg mener bør korrigeres. For det første betvivler hun sine overlægekollegers motiver, når de hævder, at ambulatoriefunktionen forringes, hvis de er på bunden vagt om natten. Det skinner klart igennem, at hun anser dette for et falsk argument, der dækker over, at de medicinske speciallæger ikke gider være på vagt om natten.

Selv hvis der er tale om ugidelighed, er det ikke desto mindre rigtigt, at man ikke bør være på arbejde om dagen, hvis man har været på arbejde natten før. Men, tilføjer Iben Sorgenfrei, hvordan kan det være, at de kirurgiske specialer kan stille op med bagvagter, der opererer til den lyse morgen og leverer specialiseret behandling i ambulatoriet om dagen, mens medicinerne ikke »kan«?

Forskellig bemanding

Forklaringen er enkel: I de kirurgiske specialer er afdelingen traditionelt set bemandet til at kunne begge dele. På trods af års national politisk konsensus om, at behandlingen af medicinske patienter skal bedres, er virkeligheden imidlertid den, at medicinske afdelinger beskæres med det resultat, at ventetiden i ambulatorier øges, og der fortsat ligger medicinske patienter på gangene. Iben Sorgenfrei skylder os således en forklaring på, hvor disse ekstra medicinske speciallægenattevagter skal komme fra.

Selv er hun optimistisk og skriver: »... lur mig, om det ikke vil gå op, så der også er læger i dagtid«. Så langt øjet rækker, virker det imidlertid ikke, som om der er afsat midler til formålet. Og hvis midlerne blev skaffet, og der blev sat ledelsesmæssig vægt bag planerne om at lade ældre speciallæger gå i nattevagt, er det sandsynligt, at det blev sværere at fastholde og rekruttere medarbejdere. Iben Sorgenfrei kalder det endvidere illoyalt over for patienterne, at de medicinske speciallæger ikke er til stede om natten. Det er en halv sandhed. Det er lige så illoyalt over for de ambulante (kronisk syge patienter) og indlagte patienter, hvis de medicinske speciallæger ikke er til stede om dagen, fordi de har været på nattevagt.

Det hævdes videre i Replik'en, at den anæstesiologisk vagthavende »i mange tilfælde« fungerer som »... uofficiel bagvagt for forvagterne ...«. Jeg mener, at Iben Sorgenfrei i dette tilfælde ikke skelner mellem bagvagtsfunktion og tilsynsfunktion. Mange af de alvorligt syge patienter, som jeg og mine kolleger kalder anæstesiologer til, er diagnostisk afklaret - nogle gange via en telefonisk samtale mellem for- og bagvagt, men vi kan på medicinsk afdeling, selv med den skarpeste bagvagt til stede, ikke tilbyde intensiv terapi. Det kan anæstesiologisk afdeling. Den kan sende en anæstesilæge, der efter en vurdering - f.eks. kaldet et tilsyn - kan afgøre, om patienten har gavn af overflytning til en intensivafdeling. Iben Sorgenfrei kalder det i sit indlæg, at anæstesilægerne »klarer paragrafferne« for den medicinske bagvagt. Denne vending er misvisende. Iben Sorgenfrei og kolleger klarer paragrafferne for patienten, fordi de er uddannet til det.

Ring til bagvagten

Det hævdes desuden andetsteds i Ugeskriftet (Ugeskr Læger 2011;173:1112-3), at forvagterne ofte ikke har snakket med deres bagvagt, inden de kontakter anæstesiologisk vagthavende. Min personlige oplevelse er stik imod denne opfattelse, og mange bagvagter giver eksplicit udtryk for, at de gerne vil ringes op. I den bedste af alle verdener var forvagter ikke på arbejde efter kl. 15.00, og der var speciallægedækning 24 timer i døgnet i alle specialer samtidig med, at ambulant behandling og stuegangsarbejde var højt specialiseret. Den verden håber jeg, at vi kommer nærmere i fremtiden, men at den skulle blive mindre vagttung, som Iben Sorgenfrei anfører i sin afsluttende bemærkning, kan jeg ikke forstå.