Høj arbejdsbelastning og bekymringer har de seneste år fyldt i den kliniske hverdag for de ansatte læger på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital. To forslag vil være med til at gøre akutmedicinen bæredygtig, skriver fire læger i debatindlæg.
Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital varetager to tredjedele af alle de akutte patientkontakter. Der modtages 140-150 patienter pr. døgn, som alle har deres primære kontakt i Akutafdelingen, hvorefter en tredjedel sendes videre til specialernes fremskudte senge i FAM. 85% af de patienter, der udredes og behandles i Akutafdelingen, udskrives efter få timer.
Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital oplever en markant stigning i andelen af yngre læger, der gennemfører deres introduktionsstilling i akutmedicin. Men hvis målet om 21 akutafdelinger, der drives som beskrevet i Sundhedsstyrelsens Akutplan 2020, skal opnås [1], skal der arbejdes med arbejdsbelastning i specialet, og dette har både økonomiske og overenskomstrelaterede udfordringer.
Vi har i en tidligere kronik beskrevet udfordringer med at fastholde yngre læger i specialet [2], og i 2020-2022 fratrådte 68% inden gennemførelse af introduktionsstilling. I 2022-2024 er dette tal faldet til 18%, og samtidig er vores pulje af yngre læger vokset med 61%. I efteråret 2022 interviewede vi 20 yngre læger, der havde haft en introduktionsstilling i akutmedicin i 2020-2022. I efteråret/vinteren 2023-2024 blev 12 yderligere interviewet (Tabel 1). Begge interviewrunder blev gennemført for at forbedre uddannelsen. Uddrag af de 12 lægers syn og anbefalinger til specialet kan ses i Tabel 2.
Der har været mange forandringer i arbejds- og uddannelsesmiljøet i Akutafdelingen for lægegruppen i løbet af de seneste tre år bl.a.:
- Intelligent vagtplanlægning: Vi vurderer alle lægers kompetencer i forhold til, at kompetence er en funktion af faglighed og hastighed. Da en akutafdeling afhænger af, at der er et flow igennem afdelingen, vurderes hastighed som en central kompetence. Hastighed defineres som antallet af patienter, som den enkelte læge får tilset, vurderet og visiteret eller afsluttet pr. vagt (data fra Sundhedsplatformen). Denne viden bruges sammen med en sundhedsfaglig vurdering af lægens kompetencer til at sætte den enkelte dags lægehold.
- Afdelingens organisering: Vi har lavet organisationsændringer, der har haft positiv effekt på arbejdsmiljø, patientstilfredshed, produktivitet og sundhedsfaglig kvalitet.
- Faglig udvikling af specialet: Der er i løbet af de seneste år hjemtaget flere patientgrupper til akutmedicin, så det er et speciale, der i høj grad diagnosticerer, behandler og udskriver egne patienter.
- Uddannelse: Vi har formaliseret uddannelse i hverdagen og har stort fokus på supervision ved bagvagterne.
Den vedvarende udfordring, som nævnes af samtlige interviewede, er arbejdsbelastning i afdelingen og bekymring for, om de kan holde til at være i specialet i længden. Fokus skal være på at implementere løsninger, der adresserer arbejdsbelastningen i den kliniske hverdag. Der er aktuelt 158 læger, der har opnået speciallægeanerkendelse i akutmedicin [3]. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) estimerer, at der er behov for 700 speciallæger i akutmedicin [4]. DASEM anbefaler, at der opslås flere hoveduddannelsesforløb, da der ellers vil gå 20 år, før der er et tilstrækkeligt antal akutmedicinere. Derfor er det essentielt, at det er attraktivt at vælge en hoveduddannelse, samt at der arbejdes med arbejdsbelastningen for at sikre, at lægerne bliver i specialet.
At implementere anden arbejdstilrettelæggelse stiller krav til økonomien i akutmedicin, som generelt udfordres af:
- At det er et nyt speciale, hvor der ikke findes de historisk forhandlede midler, men der kan udelukkende gives økonomi ved at tage økonomi fra andre afdelinger.
- At det er svært at få fondsmidler sammenlignet med andre specialer [4].
- At det er et 365/24/7-speciale, hvor de patientrelaterede opgaver primært ligger kl. 12-22, og dette passer dårligt sammen med de lægelige overenskomster, hvor vagthyppighedsreglerne gør, at det kun er hvert femte døgn for overlæger eller hvert sjette døgn for yngre læger, at man må have funktion efter kl. 18. Dermed kan man i ringe grad have funktioner, der går hen over dette tidspunkt, medmindre man har et meget stort lægehold i forhold til det reelle timebehov.
Vi mener, at der skal prioriteres økonomi til at afprøve de forskellige forslag til arbejdstilrettelæggelse, f.eks. 70/30-løsningen (70% klinisk arbejde og 30% klinisk støttetid), eller den svenske model, hvor aften-/nattevagter tæller flere timer. Alt i alt vil dette kræve, at der gives en større økonomisk ramme til det akutmedicinske speciale, da det vil kræve, at der ansættes flere læger, end hvad normeringen foreskriver.
Derudover vil vi lægge op til en revidering af vagthyppighedsreglerne, så det er muligt med treholdsskift samt højere bemanding efter kl. 18, da det vil betyde, at lægefremmødet kan tilpasses patientindtaget.
Begge ovennævnte forslag vil være med til at gøre akutmedicinen bæredygtig, da det bliver mere attraktivt at vælge specialet og sikre, at man kan holde til at være i specialet i længden.
