Psykiatri er ikke bare psykiatri

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Psykiatrien har p.t. stor opmærksomhed fra politikere og presse. Det synes at være blevet tydeligt for alle, at området længe har været økonomisk underprioriteret og uklart finansieret. Alle partier mener nu, at psykiatrien bør på finansloven [1]. Det er godt at høre. Psykiatriens aktiviteter har været stærkt stigende i kraft af flere patienter, der behandles [2]. Samtidig har resursetildelingen til psykiatrien længe slæbt efter tildelingen til somatikken [3]. De ekstra midler fra satspuljen er en ustabil finansieringsform, der har været præget af en vis tilfældighed.

På trods af forsøg på strømlining af samme type som i somatikken (dvs. omlægning til ambulant behandling, specialisering, akkreditering, indførelse af behandlingspakker m.m.) er der stadig mange områder, der har brug for en indsats. Over halvdelen af de tildelte førtidspensioner gives nu på baggrund af psykisk sygdom [4]. Der er for lang ventetid til relevant udredning og behandling. Antallet af retspsykiatriske patienter stiger. Mennesker med psykisk sygdom lever gennemsnitligt 15-20 år [5] kortere end andre. Genindlæggelser forekommer hyppigt [6]. For blot at give et par eksempler.

Selv julemanden bliver deprimeret

Lige nu har vi tilsyneladende politisk lydhørhed. Det stiller imidlertid store krav til fagfolkene. Det er afgørende at få det bedst mulige ud af situationen.

Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab samt bruger- og pårørendeorganisationer har både hver for sig og i fællesskab forsøgt at præge den politiske debat. Et tilbagevendende tema fra politisk side er: »Vi er med på, at psykiatrien har problemer. Men kan I da ikke blive enige om, hvad der er brug for?« Politikere, administratorer og beslutningstagere oplever divergens og blandede budskaber fra fagfolk, patient- og pårørendeforeninger og andre aktører på området. Som en sundhedsmediemand udtrykte det for nylig: »Når I endelig siger noget, er jeres ønskeseddel så lang, at selv julemanden bliver deprimeret og giver op«.

Diffust Budskab

På det indledende møde i en nyligt etableret tænketank om barrierer for forbedring af psykiatrisk behandling dukkede et synspunkt op, som måske peger på et centralt fænomen: Der bliver meget ofte refereret til »psykiatrien«, »den psykiatriske patient« eller »psykiatrisk behandling«, som om det er en enkel og letfattelig ting. Men sagen er jo, at specialet psykiatri dækker over meget forskellige sygdomme, behandlinger og behov for sociale interventioner. Det svarer egentlig til, at prøve på at blive hørt på et budskab om, at: »Kirurgien er nødlidende - der er brug for en indsats«. Ikke sandt? Temmelig diffust og uden at efterlade modtageren med en klar fornemmelse af, hvordan der nu bør handles.

Budskabet skal altså skæres skarpere og bør i højere grad deles op på enkeltsygdomme eller særlige indsatsområder med forslag til, hvordan de skal prioriteres. Det vil være en stor fordel, hvis der foreligger beregninger på, hvad den enkelte patient og/eller samfundet vinder, såfremt en indsats opgraderes. Det skal samtidig konkretiseres, hvorledes målene nås. Smukke visioner om, hvor vi gerne vil hen, har der været nok af.

Vores bidrag er på vej

Helt afgørende bliver det derfor, at vi kan blive enige og konkrete. Hvad er de største behandlingsmæssige problemer og udfordringer? I hvilken rækkefølge skal de løses? Og hvor kan vi selv i psykiatrien etablere effektiviseringer, der kan være med til at finansiere nogle af disse nye prioriteringer?

Vi har brug for en overordnet plan - måske etableret i etaper: Psykiatriplan I, II osv. Det har været muligt på kræft- og hjerteområdet. Men her har de også været skrappe til at fokusere og prioritere - og tale med én stemme.

Så her har aktørerne i dansk psykiatri en udfordring. Psykiatere og øvrige sundhedsprofessionelle, regioner, kommuner, patienter, pårørende. Fra Dansk Psykiatrisk Selskab vil vi ved årets udgang levere vores samlede bidrag til den igangværende debat i form af selskabets reviderede hvidbog. Og så ser vi frem til en tæt dialog med både politikere og sygehusejere.