Skip to main content

Psykiatri: Holder pakkerne?

Se til Norge - her har man droppet de stramme timetal, som vi har i Danmark.

Torben Heinskou, psykiater, Region Hovedstaden.
Torben Heinskou, psykiater, Region Hovedstaden.

Torben Heinskou, overlæge, speciallæge i psykiatri, Frederiksberg
E-mail: tohe@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

4. jul. 2016
3 min.

Danske Regioner afholdt den 15. juni en konference om kvalitet i psykiatrien og pakkeforløb med deltagelse af administratorer, behandlere og repræsentation fra politisk side samt fra patientforeningen SIND. Ca. 180 deltog. Konferencens hovedfokus er i sig selv et udtryk for, at psykoterapien efter 2012 har fået ny vind med indførelse af pakkebehandling i regionerne. Flere patienter behandles nu, og behandling startes tidligere. Udfordringerne med pakkeforløb blev diskuteret i workshops og plenum.

Pakkerne har fortsat børnesygdomme, heriblandt: 1) Timetallene i pakkerne er arbitrære. Ønsket er at sikre et evidensbaseret grundlag. Det lyder smukt, men er ikke holdbart. Der er ingen evidens for, at de aktuelle tidsdimensioner eller indholdet i pakkerne er tilstrækkelige. Der er med pakkerne tale om økonomibaseret styring, men ringe sikkerhed for kvalitet. 2) Målet har været at ensliggøre behandlingen over hele landet, men når klinikere sender henvisning mhp. en ny pakkebehandling håndteres dette administrativt forskelligt i regionerne. 3) De dårligste patienter med komorbiditet, kompleksitet og udeblivelser kan ikke behandles sufficient i de monodiagnostiske pakker. Pakkerne er for ufleksible. Behandlerne står med etiske dilemmaer og med incitamenter til at behandle de mindst komplicerede patienter. 4) Afdelingernes budget styres efter antallet af indtagne patienter, og behandlernes ramme er oftest et stramt tilrettelagt ugeskema. Dette efterlader mange behandlere uden relevant tid til supervision, fælles overvejelser eller uddannelse, hvilket er et stressmoment. 5) Patienter beskriver ofte et pres fra sociale myndigheder, som ikke giver arbejdsro i psykoterapien, og samarbejdet med kommuner – eller med familier/pårørende – er ikke dimensioneret tilstrækkeligt i pakkerne.

Fagligt forarmede behandlingspakker kan betyde recidiver, fordyrelse af behandling på langt sigt, social forskelsbehandling og forringelse af sundhedstilstanden.

I Norge er der planer om indførelse af pakkebehandling i psykiatrien. Man har lært af nogle af misforholdene i Danmark – og vil formentlig indføre en pakke-forløbsgaranti, uden de stramme timetal som i Danmark. Som det blev udtrykt på konferencen har man i Norge øjensynlig bedre ressourcer til behandling. Men det kan vise sig at være en god prioritering at være fleksibel. For hvad er langtidseffekten af de ressourcemæssigt stramme danske pakker? Fagligt forarmede behandlingspakker kan betyde recidiver, fordyrelse af behandling på langt sigt, social forskelsbehandling og forringelse af sundhedstilstanden. Til sammenligning: Vi tilbyder jo ikke halv eller kvart dosis kemoterapi i kræftbehandling pga. budgetstyring som »overruler« fagligheden, vel?

Vi afventer – med formanden for Psykiatri-og Socialudvalget i Danske Regioner, Charlotte Fischers udtryk – samarbejdet med pakkebehandling version 2.0, hvor også Dansk Psykiatrisk Selskab forhåbentlig kan spille en rolle, som det har været tilfældet i Norge med Norsk Psykiatrisk Forening.