Psykiatriens historie i Danmark

Bogen udkom i efteråret. Det er interessant, at det er et netværk af psykiatrihistorikere, der står bag. Bogen er redigeret af den ene, Jesper Vaczy Kragh, der også har skrevet indledning og to kapitler.

Titlen er »Psykiatriens historie i Danmark«, men bogen omhandler, som det anføres på bagsiden, den danske hospitalspsykiatris historie. Hvad der måtte være uden for hospitalernes verden, er kun sparsomt omtalt.

Gennem kapitlerne bliver man ført fra år 1600 op til vor tid. Det er seks historikere, der leder os. De er suppleret af tidl. professor Mogens Mellergård, der efter sin pensionering har beskæftiget sig med psykiatrihistorie. Til sidst ledes vi fra 1950 frem til i dag gennem to kapitler af professor Raben Rosenberg. Disse sidste kapitler er angiveligt med for at trække linjerne op til vor tid, men uanset at de er meget velskrevne, gør de vold på den historiske hovedide, som er den tidsmæssige afstand, og dertil kommer, at forfatteren selv er involveret som virksom psykiater og ikke historiker.

Bagest er der en samling af noter til hvert kapitel og ligeledes et navneregister. Dette kan man have megen glæde af, men man kan savne et emneregister.

I de første to kapitler beskrives tiden op til omkring 1850, hvor psykisk syge næppe blev adskilt fra andre, der ikke kunne klare sig. Begrebet psykiatri eksisterede ikke, men det beskrives, hvordan det offentlige tog sig af fattige og syge mennesker. Disse kapitler er historisk set de mest interessante, meget detaljeret beskrevet med godt bidrag fra kildemateriale.

Kapitlet om den såkaldte asyltid er velskrevet, men heri er der overordnet set nok ikke så meget nyt for læger. Dog fremdrager forfatteren interessant kildemateriale, f.eks. vedrørende overlæge Agner Helweg (dengang Oringe), der i 1916 fremhævede vigtigheden af tidlig indlæggelse af sindssyge. Så tanken om tidlig indsats er tæt ved 100 år gammel.

De to kapitler af redaktøren er meget interessante. De omhandler malariabehandlingen og andre psykiatriske terapier og chokbehandling med insulin og cardiazol (forløberen for elektrochok). Disse to områder, der efterfølgende genfindes som penicillinbehandling for syfilis og som elektrochokbehandling, har stadig stor bevågenhed.

Noget er forbigået, f.eks. omhandler afsnittet om retspsykiatri kun perioden 1900-1935 og især Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Den historiske udvikling senere er ikke med i dette kapitel. Andre aspekter, f.eks. de senere tiltag med adfærdsbehandling af kriminelle psykopater, er derfor ikke med.

Der er et rigt persongalleri i bogen og et godt personregister. Man kan altid diskutere, hvem der bør være med.

Der ligger et stort arbejde bag, hvad der bl.a. ses af de mange noter og henvisninger til hvert kapitel. Sammenlagt en yderst interessant bog om hospitalspsykiatriens historie, både for læger og andre interesserede.