Regeringen har nedsat et udvalg, der har fået til opgave at formulere forslag, der skal danne grundlag for regeringens langsigtede plan for psykiatri.
Psykiatrisk forskning skal identificere, afgrænse og karakterisere de psykiske sygdomme, udforske årsagsforhold og sygdomsmekanismer, undersøge prognostiske forhold, analysere effekten af biologiske, psykoterapeutiske og psykosociale interventioner samt undersøge samspil mellem psykiatrien og samfundet. Psykiske sygdomme opstår i et uheldigt samspil mellem genetiske og miljømæssige forhold, dvs. både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Indsigt i årsagsforhold og sygdomsmekanismer gennem forskning er afgørende for at skabe bedre muligheder for mere specifikt og præcist at behandle og forebygge psykiske sygdomme på en række forskellige områder:
Nye forebyggelsesmuligheder afledt af ny viden om årsagsforhold
Nye lægemidler med større effekt og færre bivirkninger
Nye psykologiske og psykoterapeutiske behandlingsmetoder
Større viden om forhold i familien og på arbejdsmarkedet, der er med til at skabe eller forværre psykiske lidelser
Mere effektive psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsformer.
Der er store forebyggelses- og behandlingsmuligheder forbundet med forskning i årsagsforhold og sygdomsmekanismer ved psykiske lidelser. Forskning i årsagerne til psykiske sygdomme har bevæget sig ind i en ny æra, og Danmark råder over nogle af verdens mest værdifulde datakilder vedrørende genetiske og miljømæssige forhold, fordi vi har biobanker og registeroplysninger af høj komplethed og kvalitet. Den epidemiologiske forskning i Danmark har en meget høj international position.
Ved anvendelse af billeddannende teknikker kan man belyse sygdomsforhold i hjernen. Dette muliggør undersøgelser på det levende menneske af de hjerneforstyrrelser, der ligger bag udvikling af de kliniske symptomer ved en lang række psykiske sygdomme. Nye metoder giver os mulighed for tidligere og mere præcis diagnostik og belysning af sygdomsforhold. Disse metoder vil også i tiltagende grad ikke alene kunne hjælpe os til bedre at diagnosticere sygdomme, men også forudsige forløb og effekten af forskellige behandlinger hos individuelle patienter. Sidstnævnte er meget vigtigt, da patienterne i dag ofte må gennem mange behandlingsforsøg, før man finder den behandling, der hjælper den enkelte bedst.
En forudsætning for forbedret medicinsk behandling af psykiatriske lidelser er en bedre forståelse af hjernens funktion ved psykiske lidelser. En del af denne grundvidenskabelige forskning udføres på gnavere, hvilket bl.a. gør det muligt at belyse sygdomsforhold på det cellulære niveau i hjernen. Der er udviklet forskellige modeller for psykiske lidelser hos dyr, hvilket har givet og vil give ny vigtig viden om sygdomsforhold. Nogle af de grundlæggende biologiske teorier for psykose – f.eks. dopaminteorien er delvis udviklet i Danmark, og dansk grundvidenskabelig forskning har ført til mange fremskridt, f.eks. litiumbehandlingen.
Dansk forskning er således meget gunstigt stillet med hensyn til muligheder for forskning i årsagsforhold og sygdomsmekanismer ved epidemiologisk forskning, data fra registre og biobanker, grundvidenskabelige forskning, brug af avanceret bioteknologi og neurobiologisk og dyreeksperimentel forskning.
Opdagelsen og udviklingen af antidepressiva, antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin har haft meget stor betydning for etablering af den moderne psykiatri. Indførelsen af disse behandlings¬former har været afgørende for mulighederne for at sikre mennesker, der er ramt af psykiske lidelser, en tilværelse med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Tilstande, der tidligere førte til varig invaliditet og behov for længerevarende institutionsophold, kan nu behandles med medicinske præparater, der ofte giver symptomlindring i en sådan grad, at langt de fleste kan leve uden for institution og opretholde en række almindelige aktiviteter og i mange tilfælde også gå på arbejde. Moderne psyko¬farmakologisk behandling var et stort gennembrud for klinisk praksis, men mange psykofarmaka har alvorlige bivirkninger i form af vægtøgning, træthed, forstyrret hormonbalance eller parkinsonismelignende virkninger. Lægemidlernes egentlige virkningsmekanisme er kun delvist afklaret, og det er nødvendigt med en fortsat forskning i effekter og bivirkninger og i udvikling af nye lægemidler i håb om at finde specifikke behandlinger, der mere præcist rammer de sygdomsmekanismer, der ligger bag symptomudviklingen, og som mere specifikt tager hensyn til individuelle forskelle i årsagsforhold og metabolisme.
Det randomiserede kliniske forsøg er fastlagt som den mest grundlæggende metode til udvikling og forfining af medicinsk og psykosocial behandling, og der er i Danmark lang tradition for gennemførelse af randomiserede forsøg vedrørende både psykosociale interventioner og psykofarmakologisk behandling. Lægemiddelindustrien varetager centrale dele af forskningen i udvikling af nye lægemidler, og der foregår meget relevant samarbejde mellem det akademiske miljø og denne industri, men der er behov for gennem en opprioritering af finansieringen at sikre mere industriuafhængig forskning.
De store ændringer i organiseringen af den psykiatriske behandling og misbrugs¬behandlingen kan være umulige at gøre til genstand for randomiserede forsøg. Det er væsentligt, at man i forskningen også belyser effekterne af organisatoriske ændringer og ændringer i lovgivningen med de forskningsmetoder, der er mest hensigtsmæssige.
De kvalitetsmæssige krav til psykiatrisk forskning er øget, og der er derfor brug for at opruste forskningsmiljøerne ved ansættelse af en stab af kompetente forskere, der kan udgøre grundstammen i enheden. Opprioriteringen må baseres på forskningsmiljøer, der er store nok til at sikre den nødvendige kompetence. En opprioritering af forskningsindsatsen må styres gennem krav til regionerne om i samarbejde med universiteterne at sikre opprioritering af forskningen, og der må opsættes målbare kriterier for denne opprioritering. Klinisk forskning skal have høj prioritet, og forbindelsen til klinikken skal sikres gennem geografisk nærhed og tæt kontakt mellem forskningsmiljø og klinik. Forskningen er i høj grad eksternt finansieret, og den eksterne finansiering vil fortsat spille en stor rolle, men potentialet for tiltrækning af eksterne midler forstærkes ved en intern opprioritering.
De psykiatriske forskningsmiljøer skal samarbejde med forskningsmiljøerne på de somatiske afdelinger, med universiteternes psykologiske, filosofiske og samfundsvidenskabelige forskning, med grundvidenskabelig forskning og med andre relevante forskningsinstitutioner.
Universitetsafdelingerne spiller hovedrollen i den psykiatriske forskning, og disse afdelinger skal have tilstrækkeligt finansielt grundlag, fagligt niveau og størrelse til at udgøre kraftcentre.
Forskningen internationaliseres i stigende grad, og dansk psykiatrisk forskning indgår i et samspil med det internationale forskersamfund. Internationaliseringen af dansk psykiatrisk forskning skal understøttes gennem fokus på internationale samarbejdsmuligheder.
Det er vores overbevisning, at psykiatrisk forskning er en forudsætning for en væsentligt forbedret behandling af psykiske lidelser, og at dansk psykiatrisk forskning er af en sådan kvalitet, at den på afgørende vis kan bidrage hertil. Psykiatrisk forskning må derfor også have en fremtrædende plads i fremtidige planer for udvikling af psykiatrien.
