Psykologer kan diagnosticere

o

En kommentar til reportagen: »Distriktpsykiatri og praksispsykiatri« i Ugeskr Læger 2005;167:2932-4.

I interviewet med overlæge Kristen Kistrup og praktiserende psykiater Jørn Holdt Elley er der fremsat en bemærkning om, at psykologer ikke er uddannet til at diagnosticere. Det er ikke korrekt. På basisuddannelserne i psykologi både i København og Århus undervises de studerende i abnormal psychology, bestående af en gennemgang af de kliniske syndromer i de diagnostiske hovedkategorier. Undervisningen foregår parallelt med psykiatriundervisningen og består i en introduktion til psykologiske teorier og begreber for de forskellige diagnoser. På kandidatuddannelserne følges der op med gennemgang af assessment-metoder som rating scales og psykologiske test i såvel teori som praksis. I teoriundervisningen gives der belæg for, at den psykiatriske diagnostik kan suppleres med psykologiske teorier om f.eks. psykodynamisk personlighedsbeskrivelse eller med den adfærdsprægede femfaktormodel.

Bemærkningen om, at psykologer ikke er uddannet til at diagnosticere, skyldes forhåbentligt kun ukendskab til de faktiske forhold, men en anden bemærkning i forbindelse med jobglidninger om, at psykologer og sekretærer kan aflaste lægen, indikerer en opfattelse af det tværfaglige samarbejde mellem klinisk psykologi og psykiatri, som kan forekomme noget nedvurderende. En sådan nedvurdering af en hel faggruppe, der på specialistniveau anerkender hinandens kompetencer, er ude af trit med de bestræbelser, der prøver at sikre maksimal ressourceudnyttelse og kvalitetssikring af arbejdet på de psykiatriske arbejdspladser.

Et eksempel på gensidigt anerkendende samarbejde er en kommende bogudgivelse, idet der til foråret udkommer en 700-siders håndbog om assessment-metoder på Dansk psykologisk Forlag, hvor både psykologer og psykiatere bidrager - og hvor ligheder og forskelle mellem vores fag er til stor gensidig berigelse.

SVAR: