Pubertetspiger, cigaretter og brystcancer

Når man er relativ storforbruger af både dagspresse og globale medicinske medier, slår det somme tider én, hvor stor forskel der er på, hvad der regnes for en vigtig nyhed i de to nyhedssektorer, især hvis man inddrager dagspressens public service-forpligtelse.

Selv fandt jeg ved læsningen i året 2002s seneste måneder, at et af de allervigtigste innovative forskningsresultater, vurderet i et direkte samfundsperspektiv, gav et beskedent, eller intet, respons i de journalistiske medier, jeg følger med i. Det drejer sig om en stor canadisk case-control-undersøgelse af risikofaktorer for udvikling af brystkræft (1). De registrerede faktorer var rygning, alkoholforbrug og erhverv, alle set i et langt tidsperspektiv. I alt 1.431 brystkræftpatienter og en matchet kontrolgruppe på 1.502 kvinder indgik. Desværre accepterede kun 318 patienter og 340 kontrolpersoner at deltage. Alligevel var deltagergrundlaget stort nok til, at udslaget af brystkræftforekomst viste sig meget større i to undergrupper: kvinder, som efter rygedebut senere havde født, og som var begyndt at ryge inden for fem år efter pubertetens indtræden, dvs. unge pubertetspiger, og kvinder som aldrig havde født, men som havde røget i mere end 20 konsekutive »20-styks-pakke-år«. De unge tobaksdebutanter havde en overforekomst af brystkræft på 69% (tilpasset odds ratio 1,69, 95% sikkerhedsgrænser 1,13-2,51) og de barnløse kvinder, som havde haft et mere end 20-årigt forbrug af 20 cigaretter dagligt (en odds ratio på 7,84, 95% sikkerhedsgrænser 1,59-35,2). Hvis disse resultater bekræftes, er der tale om et budskab af største betydning for alle danske kvinder og måske især for familier med pubertetsbørn, primært for pigerne, men også drengene, der ikke blot løber deres risiko på andre områder, men også udgør en del af pubertetsalderens gruppepres.

Resultaterne er i den videnskabelige litteratur bedømt som så opsigtsvækkende, at The Lancet bakkede dem op med en ledende artikel (2). Det samme gjorde British Medical Journal med en kommentar (3). Begge tidsskrifter tillagde resultaterne stor præventiv værdi med deres påpegning af brystvævets større følsomhed over for karcinogener, når cellerne deler sig under stærkt inkomplet differentiering som i puberteten, eller når komplet differentiering aldrig er opnået, som hos de barnløse. Efter min mening viser den canadiske epidemiologiske undersøgelse, hvor vigtige veltilrettelagte undersøgelser af forholdet mellem alder, livsstil og sygdomsforekomst er, og hvor vigtig brobygningen mellem faglige medier, offentlige medier og befolkningen er, hvis tidlige signaler om væsentlige forebyggelsesgevinster skal omsættes i holdnings- og handlingsændringer.

Litteratur

1. Band PR, Nhu DL, Fang R, Deschamps M. Carcinogenic and endocrine disrupting effects of cigarette smoke and risk of breast cancer. Lancet 2002; 360: 1044-49.

2. Russo IH. Cigarette smoking and risk of breast cancer in women. Lancet 2002; 360: 1033-4.

3. Mayor S. Pregnancy and early smoking increases breast cancer risk. BMJ 2002; 325: 703.