Rådgivere eller advokater

Diskussionen var spændende. Holdningerne til lægefaglig rådgivning var forskellige. Et par glas rødvin livliggjorde debatten mellem bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og undertegnede ved et middagsmøde i forbindelse med den Europæiske Cardiologiske Kongres i Stockholm.

Vi blev ikke enige om målet for et specialselskabs rådgivning. Og emnet er højaktuelt i en tid, hvor Sundhedsstyrel-sens beføjelser aldrig har været større - bl.a. med nedsættel-sen af et rådgivende udvalg til en landsdækkende speciale- planlægning. I udvalget skal lægelig repræsentation udpeges via specialselskabernes moderselskab, Dansk Medicinsk Selskab (DMS). DCS og de øvrige specialselskabers mål i rådgivningen er at promovere eget speciale. Man finder ikke, at rådgivning skal tage samfundsøkonomiske hensyn - eller vurdere afledte effekter på andre specialer og øvrige samfundsmæssige forhold.

Selskaberne vil ikke rådgive ud fra et 360-graders helhedssyn. Det er op til andre! Jeg må desværre erkende, at de har ret. Det ligger ikke i selskabernes kommissorium. De skal være advokater for eget speciale.

Når det nu engang er et faktum - erkendt af næstformanden i DMS - må Sundhedsstyrelsen og de rådgivningssøgende politikere tage det ad notam i vurderingen af de advokatoriske råd fra specialselskaberne.

Sundhedsministeriet har bevidst fravalgt DADL som medlem af det rådgivende udvalg, idet man ikke mener at kunne bruge råd fra en fagforening.

Sørgeligt i en tid, hvor DADL nu klart har givet udtryk for også at være en sundhedspolitisk forening - med de betin-gelser, det medfører. Man vil gerne tage medansvar for helheden - og i den situation ikke advokere for lægelige interesser. Det handler selvfølgelig om tillid, som burde være Sundheds-ministeriets udgangspunkt i relation til DADL's nye mandat.

DADL og lægekredsforeningerne kan godt rådgive - uden at advokere.