Recovery - en modpol til den lægevidenskabelige tilgang til psykisk sygdom?

I sin kommentar i Ugeskrift for Læger (2005;167:3073) melder John Aggergaard Larsen klart ud og skriver, at recovery endnu ikke er et veldefineret begreb. Med henblik på at afgrænse området vil vi med det aktuelle indlæg forsøge at kaste lidt mere lys over dette emne eller denne bevægelse.

John Aggergaard Larsen er kritisk over for brug af diagnosen skizofreni, taler om recovery-begrebets politiske styrke og antyder, at vi har at gøre med en bevægelse, der skal føre til et paradigmeskift. Han er kritisk over for hvad han kalder den »etablerede psykiatri«, og vi vil derfor fremsætte den hypotese, at recovery er en form for modpol til den lægevidenskabelige tilgang til psykisk sygdom.

Psykiatri er et medicinsk speciale på linje med forskellige kirurgiske specialer, kardiologi, onkologi, m.m. Inden for psykiatrien bruger vi samme terminologi som i andre lægevidenskabelige specialer (diagnose, differentialdiagnose, ætiologi, patogenese, epidemiologi, genetik) og forsøger at tilrettelægge en behandling, der bygger på systematiske studier af effekter og bivirkninger - det som Guze kalder »den medicinske model« [1]. Guze omtaler også den »sociokulturelle model«, hvor psykisk lidelse og sygdom kan forklares ved, at individet har været udsat for mere eller mindre udtalt misrøgt fra deres familie, venner, skole, arbejdsplads, kultur eller det sociale og politiske system [1]. Denne model vil være attraktiv for tilhængere af recovery-bevægelsen. Betydningen af sociale faktorer for udvikling af psykisk sygdom kan sagtens rummes inden for »den medicinske model«, idet samfundsforhold også kan spille en rolle ved somatisk sygdom. På samme vis vil vi også ved den lægevidenskabelige tilgang til psykiatri kunne forstå, at psykisk lidelse kan have væsentlige sociale og psykologiske konsekvenser, da dette også gælder for sukkersyge, cancer, epilepsi og apopleksi.

Ud over at recovery er en modpol til den lægevidenskabelige tilgang til psykisk sygdom, kan begrebet indsnævres endnu mere, idet debatten altid drejer sig om skizofreni, hvilket da også er den eneste sygdom som John Aggergaard Larsen nævner i sit indlæg. Andre psykiske lidelser, som kvantitativt langt overgår skizofreni såsom depression, angstlidelser herunder OCD, alkoholmisbrug og demens, har ikke relevans for recovery-debatten.

Tættere kan vi rent definitorisk ikke komme på nuværende tidspunkt, men håber andre tager bolden op, og at vi, hver gang vi inden for vore egne rækker nævner begrebet, starter med at få feltet afgrænset. Os, der arbejder inden for psykiatrien, har et ansvar for at fastholde faget som et medicinsk speciale til gavn for psykisk syge i dag og i fremtiden, og bør som sådan være yderst skeptiske over for recovery som begreb og politisk bevægelse.