Skip to main content

Recovery: medicinske og sociokulturelle faktorer

Antropolog John Aggergaard Larsen, European Institute of Health and Medical Sciences, University of Surrey, England, E-mail: j.larsen@surrey.ac.uk

5. dec. 2005
2 min.

Overlæge Jakob Ulrichsen og psykolog Michelle Ulrichsen (2005;167:3801) foreslår, med reference til mit tidligere indlæg (2005;167:3073), at interessen omkring recovery-begrebet repræsenterer en bevægelse, der fremstår som en modpol til den lægevidenskabelige tilgang til psykisk sygdom. Yderli-gere hævder Ulrichsen & Ulrichsen, at den medicinske tilgang allerede tager hensyn til sociokulturelle faktorer, og at psykiatrien skal fastholdes som et medicinsk speciale. Denne position forekommer antagonistisk, arrogant og reduktionistisk. Og det er ikke et konstruktivt udgangspunkt for psykiatriens samarbejde med andre faggrupper og instanser.

Dette er uheldigt, da psykiske kriser, og psykotiske oplevelser i særdeleshed, ryster fundamentet for individets eksi-stens [1]. Der er derfor brug for kompetent hjælp til ikke blot at behandle symptomer, men også at hjælpe personen at finde mening i oplevelserne [2], fungere socialt i samfundet og komme videre i sit liv. Recovery-begrebet hjælper os til at rette fokus mod denne kompleksitet og bedre forstå, at en integreret medicinsk, terapeutisk og socialt støttende indsats er nødvendig - som det fx kendes fra OPUS-projektet for unge med psykose i København og Århus [3].

Ulrichsen & Ulrichsen taler om en »bevægelse«, men det er nok mere korrekt at se interessen omkring recovery som udgørende en mere »broget flok«. I Danmark synes den mest markante interesse for tiden at komme fra professionelle i socialpsykiatrien. Internationalt er der en voksende recovery-litteratur, der søger at beskrive individets proces i arbejdet på at etablere et positivt liv efterfølgende en alvorlig psykisk krise [4] og epidemologisk at identificere en kvantitativt ope-rationaliserbar definition af recovery [5]. Selv om der er brug for videre empirisk forskning og teoretisk begrebsudvikling, tager Ulrichsen & Ulrichsen således fejl, når de antyder, at vi nærmest står på bar bund rent definitorisk set.

Litteratur

Larsen JA. Becoming mentally Ill. Existential crisis and the social negotiation of identity. I: Steffen V, Jenkins R, Jessen H, red. Managing uncertainty. Ethnographic studies of illness, risk and the struggle for control. København: Museum Tusculanum Press, 2005:197-223.

Larsen JA. Finding meaning in first episode psychosis. Experience, agency, and the cultural repertoire. Med Anthropol Q 2004;18:447-71.

Larsen, JA. Projekt Opus i København. Dokumentation og evaluering af et forsøg med 2-årig intensiv teambaseret psykosocial og medicinsk indsats for unge førstegangspsykotiske. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune, 2001. www.opus-kbh.dk/evalueringsrapp.pdf

Andresen R, Oades L, Caputi P. The experience of recovery from schizophrenia. Towards an empirically validated stage model. Aust N Z J Psychiatry 2003;37:586-94.

Liberman RP, Kopelowicz A. Recovery from schizophrenia. A challenge for the 21st century. Int Rev Psychiatry 2002;14:245-55.