Reel generisk ordination efterlyses

Fra sundhedsmyndighederne er der et ønske om, at danske læger bruger billigste præparat ved at anvende generisk substitution. Men hvorfor ikke bare lade os bruge reel generisk ordination?

Det er meget simpelt: Der oprettes altid et virtuelt generisk præparat, hver gang et nyt farmakologisk stof registreres (inklusive kombinationspræparater) med de for det farmakologiske præparats normale pakningsstørrelser; disse gives virtuelle pakningsnumre.

Når et generisk præparat udskrives, udleveres der selvfølgelig et synonym, evt. det originale præparat, hvis det er det eneste eller det billigste.

Herved opnår man flere fordele:

Man styrker og vedligeholder lægernes farmakologiske viden.
Lægerne slipper for at skulle ændre medicinlisterne, når der udgår en pakning, eller et præparat trækkes tilbage. De generiske pakninger trækkes først tilbage, når der ikke længere findes et eneste synonympræparat med samme pakningsstørrelse. Man kan derfor koncentrere sig om ordinationsændringer og ikke pakkeændringer.
Herved er det lettere at bruge det generiske præparat, og det fremmer sundhedsmyndighedernes ønske om generisk substitution.
Man kan holde orden i medicinlisterne, der ikke vil blive forurenet af originalnavne.

En sådan ændring ville også afhjælpe de problemer, der opstår i shared care, idet personale efterhånden vil holde op med at snakke om Corodil, Stesolid og Lucosil. Men i stedet bruge navne som Enalapril, Diazepam og Sulfamethizol. Det vil lette meget sekretær/sygeplejearbejde, når medicinordinationer og lister skal koordineres, for selv læger kan en gang imellem komme i tvivl om et præparats indholdsstof.

Med andre ord: Vores farmakologiske viden bedres, der skabes bedre overblik over medicinlisterne, koordinering imellem sygehus, praksis og hjemmeplejen lettes og medicineringsfejl mindskes.

Alt i alt kun fordele - og så er det, man må spørge sig selv: Hvem er det, der ikke ønsker dette?

Hvem er så mægtig, at tiltag, der kan gavne patienterne, ikke må gennemføres?