Skip to main content

Regeringen nedprioriterer folkesundhed

Regeringen ofrer, nøjagtig som tobaksindustrien, de fattiges og lavtuddannedes helbred på profittens alter, skriver Mats Lindberg.

Mats Lindberg, uddannelsesansvarlig overlæge på Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland E-mail: mli@dadlnet.dk

18. okt. 2019
3 min.

Regeringen vil gerne hæve prisen på en pakke cigaretter med 10 kr. i de kommende 2-4 år. Herved forventer regeringen at øge indtægterne fra tobaksafgifterne med 400 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2023. Det fremgår af et internt dokument, som Altinget har fået fat i [1]. Strategien er tilsyneladende at øge priserne så gradvist og forsigtigt, at få eller ingen stopper med at ryge, så statens indtægter fra cigaretsalget kan øges. Danmarks socialdemokratiske regering placerer derved sig selv på samme etiske niveau som tobaksindustrien. Den vælger at ofre de fattiges og lavtuddannedes helbred på de statslige indtægters alter.

Hvis folkesundhed var en prioritet for regeringen, ville den vælge anderledes. Rygning er det absolut største sundhedsproblem i Danmark [2]. Rygning forårsager hvert år knap 14.000 ekstra dødsfald og er årsag til næsten 100.000 tabte leveår. Lungekræft, som næsten altid skyldes rygning, er den sygdom, der forårsager flest tabte leveår i Danmark.

Hvis langsigtet samfundsøkonomi var en prioritet for regeringen, ville den vælge anderledes. Rygning koster hvert år 10 mia. kr. i behandling og pleje. Der er hvert år 5,5 mio. ekstra dage med sygefravær og 3.400 ekstra tilkendte førtidspensioner til rygere og eksrygere end til aldrigrygere [2]. Det produktionstab, som rygning medfører, svækker danske virksomheders konkurrenceevne og koster derved arbejdspladser.

Hvis bekæmpelse af social ulighed var en prioritet for regeringen, ville den vælge anderledes. I Danmark er det de socialt udsatte, som ryger. Kun hver 15. borger med en lang videregående uddannelse ryger, mens det gælder hver fjerde borger, der kun har grundskoleuddannelse, flere end hver fjerde blandt de arbejdsløse og flere end hver tredje blandt førtidspensionister ryger [3]. Socialt udsatte grupper i samfundet kommer til at betale hovedparten af de 600 mio. kr., som regeringen kalkulerer med at tjene ved at hæve cigaretprisen så lidt, så snigende og så gradvist.

Socialdemokratiet hævder, at højere cigaretpriser vil ramme »socialt skævt«. Det er ikke korrekt. Studier viser, at det især er de fattige og de unge, der stopper med at ryge, når cigaretpriserne stiger markant. På den måde bliver de fattige som gruppe både mindre fattige og mindre syge [4].

Hvis mindsket rygning blandt unge var en prioritet for regeringen, ville den vælge anderledes. Hver dag begynder 40 danske børn og unge at ryge. Høje priser på cigaretter er den eneste intervention, der med både høj evidens og stor effekt forebygger rygning hos unge [5]. I Norge koster en pakke cigaretter 90 kr., og andelen unge, der ryger, er mindsket fra 23% til 3%. For hver norsk ung ryger er der i dag otte danske unge rygere!

Hjælp regeringen!

Spred gerne denne artikel på de sociale medier, så vi kan hjælpe regeringen væk fra den tobakspolitiske vanvidsvej, som den tilsyneladende er slået ind på.

Referencer

LITTERATUR

  1. Løntoft S. Internt dokument: Regeringen planlægger lille prisstigning på cigaretter. Altinget, 9. september 2019.

  2. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR et al. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen, 2016.

  3. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Danskernes sundhed. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. http://www.danskernessundhed.dk/

  4. Global Tobacco Economics Consortium. The health, poverty, and financial consequences of a cigarette price increase among 500 million male smokers in 13 middle income countries: compartmental model study. BMJ 2018;361:k1162.

  5. Vestbo J, Pisinger C, Bast L et al. Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124.