Regionsrådsformandens lodrette ordre om en nyttesløs behandling

Den 28. april 2011 var en særlig dag i Region Hovedstaden. Den dag udstedte regionsrådsformanden nemlig en ordre, som i form og indhold adskiller sig fra alle andre ordrer, der sædvanligvis udstedes her til lands. For det første var ordren »lodret«, og for det andet indeholdt ordren en befaling til regionens læger om at indføre en nyttesløs behandling.

Konsulterer man Den Danske Ordbog får man at vide, at en »lodret ordre« er en ordre, der ikke står til diskussion, og ordbogen illustrerer yderligere udtrykkets betydning ved at henvise til fhv. justitsminister Ninn-Hansen, som engang skal have udstedt en sådan ordre. Alene Ninn-Hansens navn burde have fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på regionens embedsmænd og derved givet anledning til at tøve en kende med at udføre ordren. Alligevel blev den efterkommet til punkt og prikke – uden slinger i valsen.

Nytteløs behandling

Den – skulle det vise sig – nyttesløse behandling bestod i at indføre et langt tyndt plastikkateter i en pulsåre til hjernen, for derigennem – med en mekanisk anordning – at fiske en blodprop ud af hjernen. Det der kaldes trombektomi. Dengang regionsrådsformanden udstedte sin lodrette ordre, var behandlingen allerede kendt på Rigshospitalet, og den var i ganske ekstraordinære tilfælde taget i anvendelse af Rigshospitalets læger. Men behandlingen blev aldrig en fast del af det behandlingstilbud, Rigshospitalet gav sine patienter. Og det var der en meget god grund til. Lægerne vidste nemlig ikke, om behandlingen virkede eller ej; de vidste heller ikke, om behandlingen kunne være skadelig, eller om patienterne ligefrem kunne risikere at dø af behandlingen. Og eftersom man var vidende om, at der i udlandet var undersøgelser i gang, som inden for en overskuelig tidshorisont ville kunne fastslå, om behandlingen havde en gunstig effekt, eller den måske indebar en uacceptabel risiko for patienterne, tøvede man selvfølgelig med at indføre behandlingen.

Men hensynet til patienternes sikkerhed blev altså alligevel fejet til side af regionsrådsformanden: Behandlingen skulle i gang, uagtet den måske ville være uden effekt eller måske bringe patienterne i livsfare.

Man kan kun gisne om regionsrådsformandens bevæggrunde. Men her er et bud: Behandlingen havde nemlig tiltrukket sig mediernes bevågenhed. Det viste sig, at behandlingen var blevet indført som en fast del af det behandlingstilbud, man fik i Region Midtjylland. Og herfra blev medierne jævnligt forsynet med opsigtsvækkende resultater af behandlingen. Behandlingen havde stor effekt, og risikoen var lille, kunne man rapportere fra Region Midtjylland og i forhold til gængs blodpropsopløsende behandling (trombolyse) blev andelen af patienter, der blev udskrevet til eget hjem, ligefrem fordoblet. Ikke underligt at man i medierne undrede sig over, at behandlingen ikke var almindeligt tilgængelig i Region Hovedstaden. Avislæserne blev bombarderet med overskrifter som: »Rigshospitalet afviser dødssyge patienter«, »Flere midtjyder overlever blodprop«, »Akut hjernesyge må sendes til Sverige«, »Århus fjerner blodpropper til favørpris«. Og den ene artikel afløste den anden, om de midtjyske frontløbere og københavnerne, der bare sjoskede langt bagefter.

Det var vel det, der slog hovedet på sømmet. Region Hovedstaden går højt op i medieomtale - det ved enhver. Og man var vel trætte af at »få baghjul« af midtjyderne og se sig udstillet i medierne. Så regionsrådsformanden iførte sig kittel, stetoskop og pandelampe og udtalte: »Når de kan klare det i Jylland, kan vi også klare det her. Så nu skal det her løses. Derfor har jeg i dag givet Rigshospitalet en lodret ordre om, at de snarest skal begynde at tilbyde patienterne trombektomibehandling døgnet rundt på samme vilkår. Andet kan vi ikke forsvare«.

Og det blev startskuddet til indførelse af en megadyr, nyttesløs behandling. Nu skal det siges, at regionsrådsformanden ikke stod helt alene med overbevisningen om, at trombektomibehandling måtte og skulle indføres som et fast behandlingstilbud døgnet rundt: »Jeg mener, at vi gør gavn med det her«, siger en overlæge, »Det er godt, at det endelig kommer på plads«, siger en anden, mens en tredje udtaler, at hendes mavefornemmelse havde sagt hende, at behandlingen ville virke. Derfor kunne man vel i første omgang undskylde regionsrådsformandens opsigtsvækkende fremfærd.

Mere held end forstand

Men behandlingen virkede altså ikke. Den 7. marts 2013 bragte New England Journal of Medicin resultatet af tre store undersøgelser [1-3], som alle havde samme resultat: Behandlingen var ikke bedre en gængs medicinsk behandling (trombolyse), og patienter, som i tillæg til gængs medicinsk behandling blev behandlet med trombektomi, fik det heller ikke bedre. Det var altså resultatet af de undersøgelser, besindige læger på Rigshospitalet gik og ventede på, men som Regionsrådsformanden ikke kunne vente på. Midtjydernes optimistiske udmeldinger kunne altså ikke verificeres. Til alt held for regionsrådsformanden viste det sig, at trombektomibehandlingen ikke gav anledning til yderligere dødsfald, den var bare uvirksom. Men det kunne ingen jo vide, så det er altså mere udtryk for held end forstand, at regionsrådsformanden i dag kan ånde lettet op. Hendes lodrette ordre gav heldigvis ikke anledning til dødsfald, kun spild af knappe lægeresurser og et større millionbeløb. Og man må glæde sig med hende, fordi hun slipper for at dele skæbne med justitsminister Ninn-Hansen, der også kom for skade at udstikke en lodret ordre. Og det samme må vel gælde for Rigshospitalets embedsmænd, som bare parerede ordre.

Dem, der har stemt regionsrådsformanden ind i regionsrådet, har vel næppe gjort det, fordi de mente, hun besad en særlig medicinsk indsigt, for enhver ved, det ikke er tilfældet. Alligevel har regionsrådsformanden benyttet vælgernes tillid til at påtage sig rollen som medicinsk ekspert i et anliggende, der kun angår regionens læger. Regionsrådsformanden har selvfølgelig følt sig opildnet af ivrige lægers forhåbninger til behandlingen, men en regionsrådsformand må antages at være i besiddelse af en dømmekraft, der er ud over det almindelige. Regionsrådsformandens ordre kunne have kostet menneskeliv og det var kun regionsrådsformandens held, at det ikke blev tilfældet – bare tab af et større millionbeløb.

Måske skulle man fremover give regionsrådsformandens beføjelser et serviceeftersyn, så man sikrer sig mod større ulykker i fremtiden. Hvad midtjyderne angår, må de vel svare for sig selv og de påstande, der fik regionsrådsformanden påglatis.

Læs også artiklen »Trombektomi er fortsat en

udviklingsfunktion« s. 1854.

Interessekonflikter: ingen