PURE-systemet til registrering af forskningsaktiviteten i Region Hovedstaden resulterer i en overregistrering af "forskere" og giver et forkert billede af de fleste afdelingers forskningsprofil.
I Region Hovedstadens forskningsregistreringssystem PURE (PUblication & REsearch) angives det, at man kan se:
1. afdelingers forskningsprofil
2. forskere og deres videnskabelige arbejde
3. publikationer
4. forskningsprojekter
5. aktiviteter omkring forskningen,
6. statistik
7. analyser af data.
Analyser af data, punkt 7, fungerer efter min erfaring ikke aktuelt: I 30 af 30 forsøg får man beskeden: ”Error”.
Punkt 4, oplysninger om afdelingernes forskningsprojekter, er på mange hospitaler kun angivet i meget beskedent omfang. En undtagelse er Hvidovre Hospital, hvor der i PURE er anmeldt 483 forskningsprojekter. Modsat dette er der på hele Rigshospitalet anmeldt 24 projekter og på Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler er der anmeldt 28 projekter.
Fakta
>Svar: Region Hovedstaden: Ja, der er plads til forbedring
Vicedirektør Kristian Johnsen, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
E-mail: kristian.johnsen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen
Kære Peer Tfelt-Hansen
Tak for dit indlæg, som vi betragter som meget oplysende i vores arbejde med PURE-systemet.
Du har ret i, at der er plads til forbedring i PURE-forskningsregistreringen, og i regionen arbejder vi hårdt på sagen.
PURE er et system, som kræver et tæt samarbejde mellem forskere, forskningsansvarlige, hospitalsledelser, superbrugere og andre involverede. De mange brugere giver risiko for fejl, og vi er klar over, at det nuværende PURE-system indeholder en række fejl, som skyldes systemets åbne natur, hvor der kun er begrænset tjek af konsistens af indtastede data.
Herudover er vi klar over, at der er sket en overregistrering af »forskere« i forbindelse med etableringen af PURE og indholdet i den initiale persondatabase. Der er simpelthen ved oprettelsen af personer blevet registreret bl.a. lægesekretærer og sygeplejersker, som ikke er forskere.
Der er behov for at rydde op i disse data.
Region Hovedstaden har derfor i efteråret iværksat et projekt, der har til formål at rydde op i data, indføre semiautomatiske konsistenstjek af allerede rapporterede data og udarbejde best practice-retningslinjer til brugerne for indrapportering af nye data. Det vil her være tydeligt for alle, hvad der hvert år skal registreres i PURE, og hvad der derudover kan registreres for at komplettere en forskers og en afdelings publikationslister til bl.a. cv’er.
Mængden af data er meget omfattende. Det er derfor vigtigt, at processen med konsistenstjek automatiseres i videst muligt omfang, og at så mange fejl som muligt rettes af personen, der har indrapporteret.
Mange af den type fejl, der nævnes i dit indlæg, vil derfor blive detekteret, og forfatteren til de pågældende data vil blive bedt om at tage handling.
For eksempel:
• Tjekke om forskere er aktive, altså om de over en periode har publiceret artikler
• Tjekke at data indrapporteres på en ensartet måde
• Diverse konsistenstjek, f.eks. at der ikke publiceres artikler af døde forskere
• Diverse tvetydighedstjek, f.eks. at en medforfatter ikke bare kan hedde »Nielsen«.
Vi vil i denne duplik ikke gå i yderligere, og måske trættende detaljer med det omfattende arbejde med at forbedre og tilpasse PURE-systemet. Blot konstatere at vi er godt på vej.
I Region Hovedstaden bestræber vi os på at blive bedre og til at hjælpe hinanden i hverdagen med at fjerne menneskelige fejl. Vi tager derfor positivt imod kommentarer og glæder os over konstruktivt input, som vi tager med i det videre arbejde.
Publikationer, punkt 3, er angivet dels for forskerne og dels for afdelingerne. Der synes ikke at være nogen fælles politik for, hvad der skal med i publikationslisterne. På 10 forskningstunge afdelinger på 6 hospitaler varierer antallet af publikationer på listerne fra 266 til 1097. Der medtages også ældre publikationer (< 2005 ), 1026/6144 (17%), i meget varierende omfang (2% - 40%). Den ældste medtagne publikation er fra 1963. En publikation fra 1969 er tilskrevet en afdeling på Herlev Hospital, der først blev indviet af Dronningen i 1976.
Hvis man hedder Nielsen kan man på egen afdelings publikationsliste få tilskrevet 8 publikationer af andre forskere med efternavnet Nielsen, uden selv nogensinde at have publiceret noget.
Systemets indbyggede svaghed bliver evident når Professor Niels A. Lassen, der døde 71-år gammel i 1997, er registreret som tidligere ansat på Klinisk Fysiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital med 464 publikationer, heraf 2 i 2014.
For flere eksempler på noget specielle referencer, se Faktabox
Punkt 2, forskere og deres videnskabelige arbejde, er bedømt ud fra de på afdelingerne registrerede forskere. Forskere med mindst én publikation i 2013 bedømmer jeg som ”aktive forskere”. På 10 afdelinger i regionen, inklusive de 5 neurologiske afdelinger, var der 283 ud af 478 (59%) registrerede forskere, der publicerede mindst et arbejde i 2013.
Antallet af registrerede forskere i PURE i Region Hovedstaden er forbavsende højt: 6.823 forskere på de somatiske hospitaler. Det varierer fra 2.591 forskere på Rigshospitalet til 373 forskere på Nordsjællands Hospital. I regionens Forskningsevaluering for 2014 er det angivet et betydeligt mindre antal: 4.062 ”aktive forskere” i regionen i 2013.
Dette tyder på en betydelig overregistrering af forskere i PURE. For at vurdere om data registret i systemet er valide blev registreringen af forskere på de 2 afdelinger med størst antal forskere i Region Hovedstaden vurderet i detaljer: Gynækologisk og Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital (GOHH), 284 forskere, og Epidemiklinikken, Finsencentret, Rigshospitalet (EFRH), 253 forskere. Fordelingen på forskere med publikationer er vist i Tabel 1.
Blandt de 253 forskere på EFRH , 54% med publikation i 2013, er 248 læger og 3 projektsygeplejersker (én med en publikation i 2013) og 2 cand .scient.’er (én med 5 publikationer i 2013). Modsat dette er der blandt de 284 registrerede forskere på GOHH, 6% med publikation i 2013, 56 læger (17 (30%) med publikation i 2013), 120 sygeplejersker og nogle få lægesekretærer (ingen med publikation i 2013) og 108 jordmødre (én med en publikation i 2013).
Det vigtigste kritikpunkt er efter min mening den lemfældige registrering af forskere som påvist i dette indlæg. Der bør indføres intern kontrol af validiteten af forskerregistreringen; og behandlingen af publikations-data bør også optimeres med inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise, så ”pinlige systemfejl” undgås.
Ved bedømmelse af en afdelings forskningsprofil vil man gerne have oplysninger om forskningsprojekter, publikationer og forskere (gerne ”aktive forskere”).
I PURE er der meget få oplysninger om forskningsprojekter, der er nogle problemer med publikationslisterne; men det vigtigste kritikpunkt er efter min mening den lemfældige registrering af forskere som påvist i dette indlæg. Der bør indføres intern kontrol af validiteten af forskerregistreringen; og behandlingen af publikations-data bør også optimeres med inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise, så ”pinlige systemfejl” undgås.
FAKTA
- med nogle illustrative referencer...
Olesen J, Larsen B, Lauritzen M. Hyperemia followed by spreading oligemia and impaired activation of rCBF in classic migraine. Ann Neurol 1981; 9(4): 344-352.
Denne reference er citeret 745 gange og arbejdet er et banebrydende arbejde i migræneforskningen. Det er i PURE tilskrevet en BA Larsen ansat på onkologisk afdeling Herlev Hospital med årstallet 1981. Derudover er der tilskrevet BA Larsen 2 arbejder med rCBF ( B Larsen var medforfatter) fra 1976 og 1977.
Hvis man hedder H Holm og aktuelt er ansat på Hvidovre Hospital tilskrives man i PURE 3 ældre referencer med ultralydsundersøgelser med professor Hans Henrik Holm som forfatter. Et eksempel er:
Holm HH, Tarp-Pedersen S, Myschetsky P. Transperineal seed-omplantation guided by biplanar transrectal ultrasound. Urology 1990; 36(3): 249-252.
Det gode danske navn Nielsen kan som nævnt i indlægget resultere i tilskrivningen af publikationer. Emnet kan være så langt fra ens speciale, at det burde være selv-evident at noget er forkert. I det følgende eksempel er Nielsen aktuelt ansat på en neurologisk afdeling; medens emnet for artiklen fra 1986 er kønssygdomme bland danske prostituerede:
Krogsgaard K, Gluud C, Pedersen C, Nielsen JO, Juhl E, Gerstoff J, Nielsen CM. Widespread use of condoms and low prevalence of sexually transmitted disease in Danish non-drug addict prostitutes. BMJ 1986; 293 (6560): 1473-73.
Til sidst 2 referencer fra publikationslisten for neurologisk afdeling Glostrup Hospital:
Amin FM, West AS, Sleiburg Jørgensen C, Simonsen SA, Lindberg U, Tranum-Jensen J, Hougaard A. Julemanden er lige så troværdig som lægen, men venligere. Ugeskr f Læger 2013; 175 (49): 3021-3023.
Amin FM, Lindberg U, Ragvaha JM, Hougaard A. Julestemningens cerebrale repræsentation- et tværkulturelt, funktionelt magnetisk resonans-studie. Ugeskr f Læger 2012; 174 (49): 3082-3084.
Begge disse”arbejder” stammer fra det årlige julenummer af Ugeskriftet med “spøj og skæmt”, og dette at de er havnet på en videnskabelig publikationsliste illusterer vel en vis manglende filterfunktion i I PURE systemet.
