Regler for erstatning efter COVID-19 slår ikke til

Læger, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker skal føle sig trygge, når de går på arbejde – også i disse turbulente tider. Vi skal vide, at vi er beskyttet bedst muligt mod smitte. Det er prioritet nummer et. Men vi skal også vide, at hvis vi bliver alvorligt syge med COVID-19, så vil vores arbejdsskadeerstatningssag blive behandlet på en måde, hvor man tager højde for, at vi er i en ekstraordinær situation.

Der er mange aspekter af COVID-19, som vi fortsat mangler viden om. Det er en helt ny sygdom, som kun har været kendt i få måneder i Danmark, og der er endnu begrænset viden om følgeskader. Dertil kommer, at corona er et uhyre smitsomt virus. Alt i alt er der tale om et helt andet sygdomsbillede, end man normalt håndterer i arbejdsskadesager.

Det er baggrunden for, at Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA sammen har skrevet til beskæftigelsesministeren om vores bekymring for, at de gældende regler ikke skaber den nødvendige tryghed. Der er faktisk tale om en helt ny fortolkning af arbejdsskadeloven, som er kommet efter, at vi og andre har udtrykt bekymring, og der er sket store forbedringer. De nye regler er langt bedre end dem, som de afløste. Regeringen har strakt sig langt for at imødekomme os, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen har udtalt, at »det skal være krystalklart, at man kan få anerkendt coronavirus som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet«. Tak for det. Men vi er desværre fortsat bekymrede for, om de nye regler skaber den nødvendige tryghed.

Vi mener f.eks. ikke, at vejledningen går langt nok mht. at begrænse bevisbyrden, når det handler om at beskytte læger og andre sundhedspersoner, som ikke er udsat for smitte dagligt, men »kun« sporadisk. Her er det vigtigt at huske, at man kan møde smitte overalt i sundhedsvæsenet uden nødvendigvis at vide det. På hospitaler, på plejehjem, i almen praksis og speciallægepraksis, på bosteder og i patienters egne hjem. Det skal reglerne naturligvis tage højde for, men desværre er det ikke tilfældet, og vi frygter, at det i for høj grad kommer til at afhænge af tilfældigheder, om man som sundhedsperson kan få erstatning eller ej.

Vi er heller ikke trygge ved, at ordlyden i de nye bestemmelser udelukker eller begrænser muligheden for at få erstatning for COVID-19, hvis man har haft en forudgående sygdom. COVID-19 slår særligt igennem hos mennesker, som i forvejen slås med andre ret udbredte helbredsproblemer som diabetes, for højt blodtryk, astma mv. Ofte er der tale om kolleger, som varetager deres arbejde helt på linje med andre. Fordi man ikke kender samspillet mellem forudgående sygdom og COVID-19, kan vi være bekymrede for, at det kan føre til, at kolleger uberettiget ikke får tildelt erstatning, hvilket vil være helt uacceptabelt.

Samlet set er det vores vurdering og forhåbning, at vi ikke kommer til at se mange sager, hvor læger og vore kolleger i sundhedsvæsenet rammes af alvorlig sygdom, varige men eller død som følge af COVID-19. Heldigvis. Men til gengæld kan de personer, der rammes, vise sig at være meget dårligt stillede. Man kan ikke vide på forhånd, om man i givet fald vil blive hårdt ramt. En arbejdsskadeforsikring, der skaber tryghed, er helt afgørende, og derfor ser vi også frem til en dialog med ministeren om, hvad der skal til for at sikre det.