Rekruttering starter med synlighed

»Er der en læge til stede?« lyder overskriften på Organisationen af Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde i januar 2026. Temaet om, hvad der frister og driver fremtidens læger, er næppe mere aktuelt i lyset af rekrutteringsudfordringerne i de lægedækningstruede områder. Overskriften fik mig til at overveje, hvad der lokker yngre læger mod yderområderne, og hvad vægter min generation egentlig, når vi vælger arbejdssted?

I foråret 2024 fik jeg tilfældigt mulighed for at tage mit 12. semesters klinikophold på Samsø – en sekretær fra kursusadministrationen havde skrevet ud, at der var plads til en studerende fra hold 7. I det gule hus på Sygehusvej 24 fik jeg hurtigt smag for ø-livet og et billede af det almenmedicinske speciale i sin mest ærlige og ufiltrerede form. Da jeg efterfølgende blev spurgt, om jeg kunne forestille mig en KBU på øen, var jeg ikke i tvivl.

Samsø er en ø og kommune, hvor fremtidens lægedækning ikke er garanteret. Øens demografiske sammensætning afspejles meget konkret i af andelen af intern medicinske konsultationer; her er der ingen timinutters tider. Foruden almen medicinsk arbejde, giver klinikkens organisatoriske sammensætning mulighed for indlæggelse og behandling af patienter i det lille, tilknyttede akutsygehus. I skadestuen håndteres mindre traumer og sårskader – røntgen, reponering og suturering – i tæt samarbejde med dygtige behandlersygeplejersker; og har man brug for sparring, er traumevagten på AUH kun et kald væk. Lægerne på øen skiftes til at passe vagten en uge ad gangen, og som uddannelseslæge er der gode rammer for at køre med i lægebilen.

Foruden det faglige var der en masse andet, der trak: Cykelture langs hav og gule rapsmarker, yoga på stranden, fællesspisninger, festival og badeture efter arbejdstid stod i kontrast til storbyens støj og trafik. Hurtigfærgen fra Aarhus gjorde det nemt for familie og venner at komme på besøg, og selv om jeg arbejdede fuld tid, føltes hverdagen alligevel lidt som ferie. Mest betydningsfuldt var dog den fleksibilitet og rummelighed, mine kollegaer udviste – mødetider blev tilpasset færgeafgange, samkørsel kunne arrangeres til og fra Aarhus, og der var mulighed for at overnatte i en lejlighed ovenover lægehuset, hvilket lettede hverdagen betydeligt.

Under mit ophold lavede jeg en Instagram-takeover for FYAM for at give deres følgere et indblik i hverdagen som yngre læge på en ø. Responsen var overraskende stor. Medicinstuderende søgte studiejob og ville arrangere klinikophold, KBU-læger ønskede at fortsætte 2. del af deres uddannelse på øen, og yngre læger var nysgerrige på introduktionsstillinger og vikariater. Fælles for alle var ikke blot begejstring, men også forundring over, at et lægeliv på Samsø overhovedet var en mulighed.

I forbindelse med sundhedsreformen og regeringens ambition om at sikre 1.500 ekstra praktiserende læger inden 2035, har FYAM nedsat et rekrutteringsudvalg, som har lavet en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at landets medicinstuderende i udgangspunktet er villige til at flytte til et lægedækningstruet område, hvis rammerne er attraktive. Mange efterspørger et stærkt fagligt miljø, mulighed for en ugentlig fridag, gode lokale institutioner, og nogle peger desuden på økonomiske incitamenter.

Rapporten afspejler, at min generation af medicinstuderende og yngre læger vægter fleksible arbejdsvilkår, work-life-balance og et godt kollegialt fællesskab. Sammenholdt med responsen på min takeover for FYAM tror jeg på, at en del af løsningen på rekrutteringsudfordringen findes i fortællingerne om lægelivet i de dækningstruede yderområder. Så for at konkludere: Vi vil gerne arbejde i vandkantsdanmark, hvis rammerne er de rette – og hvis vi ved, at de rent faktisk findes.