Replik Jens Fromholt Larsen: DR tager to patienter som gidsler

I onsdags gik DR's nye programserie ”Historien bag historien” bag om fedmeoperationer i Danmark. I det væsentligste fokuserede udsendelsen på to patienters senkomplikationer efter fedmekirurgi. Udsendelsen præsenterede to alvorlige senkomplikationer efter fedmekirurgi, men ingen fakta eller videnskabelig dokumentation.

Det er fair nok, at DR ønsker at gøre opmærksom på senkomplikationer, der kan optræde efter en fedmeoperation. Enhver kirurgisk behandling kan medføre komplikationer, og det gælder også for fedmekirurgi. Men i det store billede ville konsekvenserne af ikke at have opereret denne gruppe af svært overvægtige patienter have været langt værre, hvilket der er massiv dokumentation for i den videnskabelige litteratur. Men dette vigtige forhold blev bevidst fortiet i udsendelsen. DR brugte overvejende lægelig direktør Torben Mogensen som faglig kilde. Han præsenterede imidlertid ikke videnskabelige fakta, men personlige meninger, som var baseret på oplevelser fra hans tid som yngre læge.

Man kan let få det indtryk af udsendelsen, at gastrisk bypass er et eksperimentelt indgreb, som er indført helt uden dokumentation af metodens effekt og mulige senkomplikationer. Men gastrisk bypass er den mest anvendte fedmekirurgiske metode set i globalt sammenhæng. Metoden blev udviklet i 1960’erne og første gang publiceret i et anerkendt tidsskrift i 1967 – altså for 47 år siden! Millioner af svært overvægtige personer har efterfølgende fået denne operation. Talløse artikler er siden publiceret – herunder det berømte svenske sammenlignende studie SOS (Swedish Obesity Study) med deltagelse af 4.000 patienter, den ene halvdel opereret og den anden halvdel behandlet konservativt via egen læge. Begge grupper er fulgt i mere end 20 år, og hovedresultaterne af SOS viser:

• 29% lavere kumuleret dødelighed blandt opererede patienter sammenlignet med ikkeopererede [1]

• hhv. 8,4 og 3,5 gange øget forbedring i diabetes type 2 blandt opererede sammenlignet med ikkeopererede to og ti år efter fedmeoperation [2]

• forebyggelse af diabetes type 2 med en faktor fem sammenlignet med ikkeopererede [3]

• lavere forekomst af blodprop i hjerte og hjerne blandt opererede patienter [4]

• lavere forekomst af kræft hos opererede kvinder sammenlignet med ikkeopererede [5]

• større livskvalitet blandt opererede patienter.

Generelt har debatten om fedmeoperationer været båret af fordomme mere end veldokumenteret viden. Torben Mogensen fremførte i udsendelsen, at man ikke kender til langtidsresultaterne af fedmekirurgi. Han kunne blot have rettet blikket mod Sverige, som har en national database (SOREG, www.ucr.uu.se/soreg) med detaljerede resultater og femårsopfølgning på senkomplikationer (Årsrapport SOreg 2012, Del 3). Tallene fortæller deres egen historie og er fuldt ud acceptable set i lyset af forbedret livskvalitet, og hvor mange menneskeliv der er sparet. Jeg vil opfordre Torben Mogensen til at læse denne rapport, da han jo udtrykte, at han ikke kender langtidsbivirkningerne efter fedmekirurgi.

Jeg finder det meget problematisk, at personer uden faglig indsigt, i dette tilfælde Torben Mogensen, skråsikkert udtaler sig om faglige forhold med risiko for at vildlede patienter og offentligheden. Det rejser spørgsmålet, om der bør være regler for, hvem som udtaler sig om fagspecifikke områder, da sundhedsformidling bør ske på et evidensbaseret grundlag.

Svær fedme er af WHO erklæret for det største globale sundhedsmæssige problem med enorme følger både for samfundet og det enkelte individ, og i Danmark er mere end 15% svært overvægtige. Hvorfor ikke erkende, at svær fedme er et samfundsmæssigt problem og ikke alene et individuelt problem. Vi råder desværre endnu ikke over effektive ikkekirurgiske behandlinger, men vi råder over sikker kirurgisk behandling, som redder menneskeliv, helbreder og forebygger alvorlige ledsagesygdomme og tilmed giver bedre livskvalitet. Meget få behandlinger kan måle sig med disse resultater. Hvorfor så ikke tilbyde fedmekirurgi i stedet for at dæmonisere behandlingen på et usagligt grundlag?