REPLIK - Svend Aage Madsen: Manden – en patient der er svær at nå

Det er glædeligt, at det er blevet gængs i stort set alle dele af sundhedsvæsenet og i stort set alle politiske retninger at sige, at ulighed i sundhed er et væsentligt problem, der må gøres noget ved.

Når vi taler om ulighed i sundhed er der imidlertid én gruppe i samfundet, der skiller sig markant ud. Det er de 25 pct. økonomisk dårligst stillede mænd. Deres middellevetid og sundhed er i en årrække blevet dårligere i forhold til de øvrige 75 pct. mænd så vel som til alle kvinder. I perioden fra 1987 til 2011 voksede afstanden i middellevetid mellem de 25 pct. bedst stillede mænd og de 25 pct. dårligst stillede fra seks til ti år – og forskellen ser ud til fortsat at øges.

Hvad er det med den gruppe?

Disse 25 pct. af danske mænd og 12,5 pct. af befolkningen har stor tyngde i den samlede danske sundhedsstatistik. Taler vi om ulighed i sundhed i Danmark, kan vi ikke komme uden om denne gruppe. Vil vi mindske uligheden i sundhed, er det den gruppe, som vi i hvert fald må fokusere på.

Men hvad er det med denne gruppe? Alle de faktorer, som påvirker sundheden negativt, samles hos denne gruppe i en giftig cocktail af økonomiske forhold (de lever ti år kortere end de bedst stillede), ingen eller kort uddannelse (ufaglærte lever fire år kortere end de bedst uddannede) og et liv som enlig (enlige lever syv år kortere end mænd i parforhold). Disse faktorer bliver så i disse år kombineret med en demografisk forskydning mellem kønnene, hvor flere kvinder får højere uddannelser end mænd, og med en geografisk forskydning imellem kønnene, hvor mændene kommer i flertal i en række kommuner, især i landdistrikterne og de store boligområder uden om storbykernerne, og kvinderne kommer i flertal i byområder, hvor uddannelsesstederne og det ar-bejde, som uddannelserne kvalificerer til, ligger. Hvilket betyder, at der opstår et flertal af enlige, uuddannede mænd i visse områder af landet.

Sjælden kontakt med sundhedsvæsenet

Alting peger på, at vi blandt denne gruppe mænd ser de sundhedsmæssigt mest sårbare i samfun-det. Og vi ser dem, som sundhedsvæsnet sjældent kommer i kontakt med gennem sin information og sine ydelser. Livet igennem går mænd 30 % mindre til praktiserende læge end kvinder. Fra 40 til 65-årsalderen bruger kvinden den praktiserende læge i gennemsnit 50 % hyppigere, faldende fra ca. 80 % til ca. 20 %. Det har som både årsag og konsekvens, at mænd reagerer senere på sygdomssymptomer og derfor er senere til at søge hjælp for dem, når de har opdaget dem. Derfor kommer mænd senere i behandling. Vi ved også at mænd er dårligere til at passe deres behandling, fx diabetes behandling. Og at mænd sjældnere deltager i rehabiliteringstilbud.

I skrivende stund kan det konstateres, at der ikke er udviklet hverken planer eller specifikke, afprøvede tiltag for at imødekomme netop denne gruppe særligt sårbare mænds behov for sundhedstilbud og information. Hvis der ikke gøres en særlig og systematisk indsats vil disse mænds sundhedstilstand blive forværret i forhold til restens af befolkningen.

Eneste trøst er, at selvom mænd har større dødelighed og forekomst af sygdomme og lavere levetid, opfatter de både deres fysiske og mentale helbred som markant bedre, end kvinder opfatter deres. Men det er en ringe trøst, for den indstilling er med til at holde mændene væk fra lægebesøg.

Opfordring til lægerne

For at kunne ændre sundhedstilstanden for denne gruppe af mænd må sådanne indsatser bestå i tiltag, der omfatter nye måder at møde mændene på, nye steder at møde dem og nye måder at kommunikere med dem på – både dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er.

Et vigtigt led heri er at finde nye veje til, hvordan praktiserende læger og resten af sundhedsvæs-net kan møde mændene på deres egne betingelser og der, hvor de er. Det handler om kommu-nikation, åbningstider, tilgængelighed og opsøgende sundhedsservice.

Det kræver nytænkning, nye uddannelses-input, politiske sundhedsstrategier med meget mere. Her ville det være rigtig fint, hvis Lægeforeningen og PLO blev aktive aktører i en sådan udvikling.