Content area

|

Replik til Danmarks rolle i global sundhed

Svar fra Helene Bilsted Probst & Søren Brostrøm og Ib Bygbjerg kan læses i forlængelse af indlægget.
Forfatter(e)
Læge Jørn Heldrup, Birkerød. Tidligere Seniorrådgiver for Udenrigsministeriet, WHO, UNICEF og GAVI gennem 25 år. E-mail: heldrupj@dadlnet.dk Interessekonflikter: ingen

En overordnet debat om Danmarks rolle, hvad angår sundhed og bæredygtig udvikling, er vigtig og nødvendig. Statusartikel af Probst & Brostrøm [1] og leder af Bygbjerg [2] i Ugeskrift for Læger 23/2019 er vigtige bidrag i denne debat. Som det fremhæves i statusartiklen, er definitionen på »global sundhed« ikke entydig. Dette begreb er derfor ikke særligt brugbart i forståelsen af de problemer og udfordringer, Danmark og verdenssamfundet skal forholde sig til nu og i fremtiden.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har sat en dagsorden for alle lande frem til år 2030, herunder verdensmål tre om sundhed. Det betyder, at Danmark ligesom alle andre lande skal arbejde frem mod at opfylde verdensmål tre i 2030.

I lederen [2] fremhæves det, at Danmark har et ansvar for at støtte bestræbelserne for, at alle lande opfylder verdensmålene i 2030, inklusive mål tre om sundhed. Det er vigtigt, at Danmark har en klar strategi og plan for, hvordan denne støtte skal udformes.

Danmark har ikke ressourcer til at støtte alle verdens lande, men kan gennem internationale organisationer som FN, OECD og EU udveksle erfaringer og resultater med især høj- og mellemindkomstlandene. Den største udfordring bliver at støtte lavindkomstlandene, hvor Danmark indtil for få år siden havde en betydelig erfaring og ekspertise [3].

International sundhed er et vigtigt aspekt af folkesundhed, hvor fokus er på udviklingslandene og udviklingsbistandsindsatsen fra især højindkomstlandene, inklusive Danmark. International sundhed bør fortsat være et centralt element i Danmarks bidrag til at opfylde verdensmål tre i 2030.

I statusartiklen [1] anvendes en definition på global sundhed, som »… et felt der studeres, forskes i og praktiseres med det klare mål at forbedre sundhed for alle og øge lighed i sundhed for alle mennesker på jorden«. I Figur 1 fremhæver forfatterne, at global sundhed omfatter verdensmål tre, herunder universel sundhedsdækning og primær sundhedsstrategi.

Siden lanceringen af den primære sundhedsstrategi i 1978 har udviklingslandene og bistandsorganisationerne erfaret, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på den primære sundhedsstrategi. Fra slutningen af 1990'erne er fokus derfor udvidet til en strategi for hele sundhedssektoren og de forskellige funktioner, sektoren har ansvar for i de enkelte lande. På den baggrund har landene fået støtte til reformer, der skal sikre, at især den fattige del af befolkningen får adgang til de sundhedsydelser, som mest effektivt adresserer sygdomsbyrden i landet inden for dets økonomiske råderum [4].

Danmark skal ikke nødvendigvis til at støtte til et stort antal udviklingslande, men det er vigtigt at finde en model, hvor Danmark kombinerer en øget støtte til de internationale sundhedsorganisationer og -fonde med støtte til bred sundhedsudvikling i udvalgte lavindkomstlande. På denne måde kan udformningen af den internationale støtte inddrage erfaringer fra den virkelige verden. Det kræver, at Danmark igen skal kunne råde over sundhedsfaglige folk både ude og hjemme. Til gengæld vil Danmark så igen kunne have en stemme, der bliver lyttet til inden for international sundhed.

Det vil være vigtigt fremover at der bliver udviklet et mere veldefineret og entydigt begrebsapparat for sundhed og bæredygtig udvikling, der dækker folkesundhed i en global sammenhæng. Er der forskel på folkesundhed og global sundhed i den sammenhæng? [5].

SVAR:

Helene Bilsted Probst & Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
E-mail: hpr@sst.dk
Interessekonflikter: ingen

Heldrup skal have tak for at perspektivere vores artikel om global sundhed og sætte fokus på en række væsentlige problematikker, som fortsat drøftes nationalt og internationalt.

Heldrup peger på, at der er forskel på, hvordan Danmark skal støtte og samarbejde med lavindkomst-, mellemindkomst- og højindkomstlande. Det er vi meget enige i, men samtidig er det væsentligt at fremhæve, at en del viden om sundhedsområdet med fordel kan anvendes på tværs af lande, og inden for en lang række områder er det relevant, at der samarbejdes. Det er netop denne globale forpligtigelse og tilgang, men også nødvendighed, der ligger i begrebet global sundhed [1].

Public Health eller folkesundhedsarbejde er defineret som det arbejde, der foregår for at fremme befolkningens sundhedstilstand [2]. Fried et al fremhæver, hvordan de forskellige aspekter af folkesundhedsarbejde har globale aspekter og derfor kan sammenstilles som global folkesundhed. Samtidig argumenterer de for, at en mere nutidig forståelse af global sundhed bør anerkende de bidrag, der kommer fra både lavindkomst- og højindkomstlande [1].

Heldrup efterlyser en model for øget støtte til de internationale sundhedsorganisationer og -fonde kombineret med støtte til bred sundhedsudvikling i udvalgte lavindkomstlande. Vi ser et potentiale i at have forståelse for sundhedssystemer i både lavindkomst-, mellemindkomst- og højindkomstlande. Ikke mindst fordi man indimellem ser eksempler på, at lavindkomstlande rådgives til at implementere avancerede modeller, der aldrig eller vanskeligt har kunnet implementeres i lande med markant flere ressourcer [3].

Udenrigsministeriet har tidligere haft en række faste medarbejdere med betydelig erfaring og ekspertise i at rådgive om sundhedsvæsener i lavindkomstlande. I dag er det ikke længere tilfældet [4]. I en sådan situation er det oplagt at bygge på de ressourcer, der i dag findes i nationale sundhedsmyndigheder, fordi man så vil kunne benytte disse organisationers sundhedsfaglige bredde og ekspertise inden for eksempelvis forebyggelse, smitsomme sygdomme, kroniske sygdomme, lægemidler og sundhedssystemer, men også deres viden om samarbejde med internationale organisationer. En sådan model vil kræve, at man opbygger tilstrækkelig viden om rådgivning af andre landes sundhedsmyndigheder, gerne med hjælp fra tidligere sundhedsrådgivere, og at man indgår i et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og styrker samarbejdet med øvrige relevante institutioner.

Vi er enige med Heldrup og Bygbjerg [5] i, at man med fordel kan arbejde videre med at udvikle en klar strategi og plan for, hvordan Danmark kan støtte bestræbelserne for at alle lande opfylder verdensmålene i 2030, inklusive mål tre om sundhed.

LITTERATUR

  1. Fried LP, Bentley ME, Buekens P et al. Global health is public health. Lancet 2010;375:535-7.

  2. Terminologi - forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005.

  3. Paul E, Albert L, Bisala BS et al. Performance-based financing in low-income and middle-income countries: isn’t it time for a rethink? BMJ Glob Health 2018;3:e000664.

  4. Winkler K. Dansk udviklingsbistand er en kæmpe succes. Politiken 31. juli 2018, kultursektion s. 5.

  5. Bygbjerg IC. Danmarks rolle i global sundhed – før, nu og i fremtiden. Ugeskr Læger 2019;181:V70692.

---------------------------------------------------------

SVAR:

Ib Christian Bygbjerg, Københavns Universitet,
E-mail: Iby@sund.ku.dk.
Interessekonflikter: ingen

Tak til læge Jørn Heldrup (JH), tidligere seniorrådgiver for bl.a. Udenrigsministeriet og WHO for replik til artikel og leder om Danmarks rolle i global sundhed [1, 2]. JH har ret i, at definitionen på »global sundhed« ikke entydig og mener ikke dette begreb er særligt brugbart i forståelsen af de problemer og udfordringer, Danmark og verdenssamfundet skal forholde sig til nu og i fremtiden. Han mener, der skal udvikles et mere veldefineret og entydigt begrebsapparat for sundhed og bæredygtig udvikling, der dækker folkesundhed i en global sammenhæng, og spørger om der er forskel på folkesundhed og global sundhed – og svarer ved at referere til Fried et al's artikel »Global health is public health« [3]. JH gør opmærksom på, at det ikke er nok at fokusere på den primære sundhedsstrategi, som har været omdrejningspunkt for sundhedssektoren i mange udviklingslande siden 1978. Han skriver, at fra slutningen af 1990'erne er fokus udvidet til en strategi for hele sundhedssektoren og de forskellige funktioner, den har ansvar for i de enkelte lande. JH har selv været central i denne proces, på engelsk »sector-wide approach« (SWAP) [4]. SWAP har været implementeret i mange udviklingslande med større eller mindre held. SWAPs formål var at formulere og gennemføre en sammenhængende national offentlig sundhedspolitik (forebyggende såvel som behandlende), herunder opbygge lokal kapacitet og fremme samarbejde mellem den lokale regering og donorer. På grund af mere globale store sundhedsproblemer som hiv/aids kom regeringer og SWAP ofte til kort [5]. Kunsten var – og er – at integrere både målrettede indsatser mod hiv, tb, malaria, reproduktiv sundhed og nu også kroniske, ikkesmitsomme sygdomme og samtidig styrke sundhedssystemer, det være sig klinisk eller folkesundhedsmæssigt. Danmark har her (haft) en fremtrædende rolle ved stedse at fremhæve og fremme sundhedssystemsopbygning i fattige udviklingslande, frem for at gå efter højprofilerede vertikale enkeltindsatser. Undertegnede betragter FN’s udviklingsmål som en global multi-SWAP, som nok har 17 delmål, men sammenhængende, og relaterer let øvrige 16 mål til mål nr. 3 om sundhed. Probst & Brostrøm nøjes med otte.

LITTERATUR

  1. Probst HB, Brostrøm S. Danmarks rolle i global sundhed. Ugeskr Læger 2019;181:V04190214.

  2. Bygbjerg IC. Danmarks rolle i global sundhed – før, nu og i fremtiden. Ugeskr Læger 2019;181:V70692.

  3. Fried LP, Bentley ME, Buekens P et al. Global health is public health. Lancet 2010;375:535-7.

  4. Heldrup J. Health & sustainable development – a journey of a lifetime. Saxo Publisher, 2018.

  5. Peters DH, Paina L, Schleimann F. Sector-wide approaches (SWAps) in health: what have we learned? Health Policy Plan 2012;28:884-90.

Blad nummer: 

LITTERATUR

  1. Probst HB, Brostrøm S. Danmarks rolle i global sundhed. Ugeskr Læger 2019;181:V04190214.

  2. Bygbjerg IC. Danmarks rolle i global sundhed – før, nu og i fremtiden.
    Ugeskr Læger 2019;181:V70692.

  3. Heldgaard J. Dansk bistand gjorde Ghana sundere. Ugeskr Læger 2016;11:1025-6.

  4. Heldrup J. Health & sustainable development – a journey of a lifetime. Saxo Publisher, 2018.

  5. Fried LP, Bentley ME, Buekens P et al. Global health is public health. Lancet 2010;375:535-7.

Right side

af Gert Frank Thomsen | 17/02
1 Kommentar
af Kaare Rossel | 17/02
1 Kommentar
af Niels Rokkjær | 16/02
1 Kommentar
af Niels Egund | 15/02
2 kommentarer
af Astrid Hanna M. Schulze | 14/02
1 Kommentar
af Jens Gram-Hansen | 11/02
3 kommentarer
af Poul Erik Rørbæk | 11/02
1 Kommentar