Research methods in public health

Samfundsmedicinere, der er gamle nok til at huske 1960'erne, vil mindes diskussionerne om humanistiske og epidemiologiske forskningsmetoder som kampen mellem »datafascisterne« og »fraseterroristerne«, og der er sikkert fortsat en vis skepsis på begge sider. Det er derfor velkomment, at der nu er en bog, der bringer en samlet oversigt over begge typer af forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab.

Teksten er skrevet på engelsk af en række kendte samfundsmedicinere, mange med tilknytning til folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Bogens titel er dog lidt misvisende, fordi kun dele af den epidemiologiske forskning er taget med. Den epidemiologiske metodeudvikling dækkes ikke, selv om det kunne være interessant at studere paralleller med udviklingen inden for den kvalitative forskning.

De tekniske muligheder, især inden for den genetiske forskning, har i den genetiske epidemiologi medført et skift fra den deduktive forskning, hvor der opstilles hypoteser og indsamles data, der kan tale for - eller bedre, imod - denne hypotese, til induktive metoder. Der indsamles f.eks. genetiske data, der omfatter mange tusinde genvarianter, og i analyserne forsøger man at finde reelle signaler blandt støj. »Lad data tale for sig selv« opfattes nu som et fornuftigt forslag, hvor man tidligere var tilbøjelig til at mene, at hvis data begyndte at tale til en, var det på tide at se en psykiater. Denne udvikling i induktiv (teoriløs) - eller fordomsfri - analyse har paralleller til dele af den kvalitative forskning.

Det er nyttigt at få en beskrivelse af kvalitative forskningsmetoder, men man kunne ønske en mere analytisk tilgang til disse metoder, f.eks. vedrørende deres sandhedskriterier. I den kvantitative forskning er der kun vejledende kriterier. Håbet er, at forkerte forskningsresultater (de fleste) vil blive forkastet over tid, og at, hvad der står tilbage, måske er sandt - i hvert fald i en periode - og sandt nok til at handle på.

De metodebeskrivende kapitler i feltstudier og etnografiske analysemetoder, diskursanalyser, tekstanalyser og historiske analyser er mere informative end refleksionerne over teori og sammenhænge mellem metoder og deres begrundelse. I den kvantitative forståelse af teori er det en beskrivelse af, hvorfor A påvirker B på et mikro (molekylært)-niveau til et makro (gruppe)-niveau. Teorier i kvalitativ forskning er tilsyneladende mindre knyttet til det konkrete forskningsemne.

Bogen er et godt udgangspunkt for den dialog, vi behøver for at skabe viden af betydning for at forebygge sygdomme og øge livskvalitet. Bogen vil ikke i sig selv sætte nogen i stand til at bruge samfundsmedicinske forskningsmetoder, men vil være en hjælp til at forstå, hvordan man vælger de bedste metoder til de problemer, der skal løses, og det er vigtigt.