Retsbeskyttelse af fostre og befrugtede æg

Blandt flygtningene på tålt ophold i Sandholmlejren er en kinesisk læge, der har været med til efter kinesisk lov at udføre aborter helt frem til kort før termin. Oplysningerne stammer fra dagspressen, og det skulle angiveligt alene være dette, der forhindrede hende i at få opholdstilladelse i Danmark. Det interessante ved dette er, at kvindes forbrydelse afspejler det dilemma, som samfundet står i. Hvor går grænserne for sen abort? Går kvindens autonomi forud for fostrets rettigheder? Skal en kvinde tvinges til at føde et barn efter en voldtægt, når graviditeten opdages sent, fordi hun er ødelagt af hændelsen? Skal fostret have sin egen retsstilling? Har manden ingen rettigheder? Skal ønsket om at undgå børn med handikap begrunde, at levedygtige fostre aborteres? Herrmanns ph.d.-afhandling, der nu foreligger som bog, er en velgennemarbejdet gennemgang af disse og mange andre vigtige forhold. Hun påviser, at vi i samfundet har valgt en siksakkurs gennem dette vanskelige felt, hvor vi på nogle områder vælger kvindens rettigheder, på andre barnets. Helt lovligt har vi på visse kriterier en abortgrænse indtil udløbet af 23. uge, men kriterierne er forskellige efter hvilken alvor, man skønner, der danner grundlag for ansøgningen. I dette felt kommer internationale bestemmelser ind, både europæiske regler og FN-regler om kvinders reproduktive rettigheder. Ud fra disse anser forfatteren f.eks. den danske lovregel om, at forældre skal give samtykke til abort, når den unge er under 18 år, for at være i strid med bl.a. børnekonventionen.

Bogen har betydning for diskussionen af retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg. Men vigtigst for diskussionen af den praksis, der er på området i dag. En praksis, som det er blevet endnu mere påkrævet at diskutere, efter at der blev indført risikovurdering af gravide i 2004. Den grundige gennemgang er ikke mindst vigtig for de mange inden for social- og sundhedssektoren, der arbejder med dette, og som med deres vejledning er med til at bestemme den gravides valg. Det gælder også den praktiserende læge, der i nogle tilfælde, helt lovligt, nægter at henvise kvinden til abort og dermed kan forsinke hendes mulighed for legal abort. Fra ankenævnet vides det, at det finder sted i Danmark, men heldigvis sjældent. Men det var en af årsagerne til, at adgangen til legal abort i en periode blev hævet til 28 uge i England, hvilket illustrerer problemerne.

Tilbage til den kinesiske læge. Vi kan være forarget over de kinesiske abortgrænser og mene, at grænsen skal sættes lavere. Men landene har forskellige regler, og det er vigtigt, at vi til stadighed erkender, at vi sætter liv over for liv og vælger at afslutte liv, når vi tillader abort. Så hvorfor denne læge skal fordømmes, er mig en gåde. Gå selv ind i debatten, men læs bogen først. Den er et godt udgangspunkt for diskussioner, som ikke behøver kun at blive styret af følelser.