Skip to main content

Reumatologi - et kæmpefag

Fhv. overlæge Palle Eggert Kriegbaum, Hillerød.

4. nov. 2005
2 min.

I begyndelsen af 1960'erne kunne vi, som unge reumatologer (in spe) med fingeren på pulsen, tælles på få fingre. Mange er sprunget på vognen siden. Dengang var specialebetegnelsen her i landet fysiurgi, selvom der er læger, der vil glemme det. For mig var der dog ingen tvivl om, at det var egentlig reumatologi, som praktiseredes i både germanske og angelsaksiske lande, der var interessen. Jeg var beskæftiget på Centrallaboratoriet, Frederiksberg Hospital, Fysisk-Kemisk Afdeling på Seruminstituttet og på Gigtlaboratoriet hos professor Gunnar Teilum, der var et forbillede.

Nu betragtes »reumatologi« her i Danmark som et fag, der dels omfatter, hvad der i de fleste andre lande er et fag, som omhandler bindevævssygdomme, og hertil hører reumatoid artrit, dels omhandler alle andre »medicinske sygdomme i bevægeapparatet«. Utroligt, at der er nogen specialister, som har tilstrækkelig forstand på så mange forskellige sygdomme.

Der er i de senere år oprettet flere professorater i subspecialer i reumatologi, hvor små områder behandles. Foruden professorat i klinisk reumatologi, der omfatter hele den egentlige kliniske reumatologi, burde der være et professorat i »fysikalsk medicin«. Det ville utvivlsomt glæde studenterne.

Det er dejligt, når de små subspecialer barsler med store resultater. Studenterne og unge kandidater skal lære om de forskellige sygdomme, og som det er i dag med betegnelsen »reumatologi« meget forskellige sygdomme. De skal også inspireres til at give sig i lag med store kliniske lidelser, der kan være særdeles smertefulde og invaliderende for patienterne og meget ressourcekrævende for samfundet.