Andreas Rudkjøbing roder desværre rundt i fakta, når han kritiserer Region Sjælland akutberedskab i lederen i »Ugeskrift for Læger«, og når han i sit høringssvar beder Sundhedsstyrelsen om, »at de skal sætte foden ned over for Region Sjælland.«
Rudkjøbings argument er nok engang akutlægebilerne, hvor han ikke forstår, at Region Sjælland igen »slipper af sted med et beredskab uden de nødvendige lægebiler«.
Det Andreas Rudkjøbing glemmer er, at Region Sjælland har akutlægebiler. Der er placeret en i Næstved og en i Køge. Derudover så er der lægehelikoptere i både Ringsted, Billund, Skive og Aalborg. Det hele suppleres vores store netværk af ambulancer med specialuddannede paramedicinere.
Så borgerne i Region Sjælland kan føle sig trygge og gode hænder, hvis en akut situation opstår – og det er uanset om hjælpen kommer fra vores paramedicinere eller fra vores akutlægebiler.
Fakta