Røntgenundersøgelse af hofteleddet

Kommentar til statusartiklen af Mechlenburg et al (Ugeskr Læger 2014;176:V02130138). Denne i flere henseender udmærkede artikel om ætiologi, diagnostik og behandling af hofteartrose udgår fra en af landets førende ortopædkirurgiske afdelinger til behandling af lidelser i hofteleddet hos voksne personer. Anbefalingerne har derfor en vis tyngde og vedrører også specialer uden for det ortopædkirurgiske område.

Det angives således i artiklen uden referenceangivelse, at guldstandarden ved røntgenundersøgelse af hofteleddet ved mistanke om artrose består af en antero-posterior (AP) optagelse af bækkenet og sideoptagelse af hoften i stående stilling. Desuden anbefales stående AP-optagelse af hofteleddet til måling af CE-vinkel. Til forskel fra knæleddet foreligger der ingen videnskabelige beviser for en ændring af hofteledspalten ved røntgenundersøgelse i liggende sammenlignet med stående stilling; dette er bl.a. bekræftet af en publikation fra forfatternes afdeling [1]. Ligeledes er det uden fordel at måle CE-vinkler på røntgenoptagelser af stående patienter [1]. Patienter i artrosealderen er ofte overvægtige, og stående undersøgelse medfører hos disse en ringere billedkvalitet især i skeletstrukturerne i bækkenet. Dette kan forhindre påvisning af differentialdiagnostiske fund, af hvilke metastaser er den vigtigste i denne aldersgruppe. I yngre aldersgrupper er artritis den vigtigste differentialdiagnose til dysplasi ved hoftesymptomer, og billedkvaliteten kan derfor være afgørende for vurdering af bl.a sacroilicaleddene. Yderligere medfører undersøgelse med patienten i stående stilling hos selv lettere adipøse patienter en højere stråledosis.

Hoftedysplasi angives at forekomme hos godt 5% af befolkningen [2], og det anbefales, at CE-vinkler som ved radiologisk undersøgelse måles til < 250 diagnosticeres som dysplasi. Den seneste undersøgelse af prævalensen af hoftedysplasi [3] omfattede 2.038 19-årige fra Bergen. I denne angav man grænseværdien for CE-vinklen til < 200. Prævalensen af CE-vinkler < 200 var 4,3% hos kvinder og 3,3% hos mænd, mens prævalensen af hofter med CE-vinkler < 250 var 15%.

Som konklusion bør rutinemæssige røntgenundersøgelser af hofteleddet hos voksne foretages med patienten i liggende stilling og kun omfatte en AP-optagelse af bækkenet. Den i statusartiklen anbefalede undersøgelse med patienten i stående stilling må fra et diagnostisk og strålehygiejnisk synspunkt betragtes som uegnet bl.a. til differentialdiagnostik af artritis, metastaser m.m. Undersøgelser til supplerende vurdering af artrose og acetabulare vinkler bør foretages med MR-skanning eller, hvis det er nødvendigt, med CT. MR-skanning kan desuden give værdifulde oplysninger om synovitis og knoglemarvsødem med påvist god korrelation til symptomer [4]. Kun CE-vinkler < 200 bør klassificeres som tegn på dysplasi.