Står der over et tosiders opslag i uge 20's Ugeskrift - illustreret med et billede af et medtaget KOL-individ med cigaret i fingrene og røg ud af næse og mund. Som reklame for en »Nyhed: Symbicort Forte ® (Budesonid/Formoterol) 320/9 myg« fra (med diskrete bogstaver i hjørnet) Astra Zeneca.
Et langt liv i lægeverdenen har lært mig ikke at være sart, når det gælder medicinalindustriens moralske habitus i forbindelse med profitjaget og indtjeningen - men nedvurderingen af rygestop i forbindelse med promoveringen af en symptombehandling skurrer alligevel, selv i mine forhærdede øren.
Er der virkelig ikke andre, der har studset over denne annonce - og er der ingen i vore ansvarlige instanser (bladets redaktion, Lægemiddelstyrelsen - you name it), der føler sig kaldede til at gribe ind?
Eller er vi så langt ude på liberalismens skråplan, at alt er tilladt?
SVAR 1
SVAR 2