Sag om kvindelig omskæring for Højesteret

I maj 2018 afsagde Højesteret i den anden sag om pigeomskæring i danmarkshistorien dom, som lød på 18 måneders fængsel til begge forældre samt betinget udvisning af den ene forælder i to år (strafferammen lyder på op til seks år). I begrundelsen for dommen nævnte Højesteret: »Som formildende omstændigheder må der imidlertid lægges vægt på, at indgrebene formentlig er blevet foretaget på et sygehus og på en måde, som ifølge Retslægerådet betyder, at der er sket en pæn opheling uden synligt arvæv, og at der ikke umiddelbart kan forventes gener eller smerter ved seksuallivet« [1].

Overgrebet, der er begået mod de to piger, beskrives i domspapirerne som en type IIb-omskæring. Ifølge World Health Organisations (WHO) klassifikation svarer dette til partiel eller total fjernelse af klitoris og labia minora.

Denne anvisning fra Retslægerådet og Retsmedicinsk Institut er afvigende fra såvel den eksisterende evidens på området som den internationale konsensus [2]. Vi har derfor rettet henvendelse til Retslægerådet og anmodet om baggrundslitteraturen for denne anvisning, hvilket Retslægerådet ikke har villet udtale sig om.

Adskillige studier har vist, at alle typer af pigeomskæring er skadelige og har potentielt psykiske, fysiske og seksuelle konsekvenser [3, 4].

Det andet argument, der blev benyttet som formildende omstændighed, at omskæringerne blev foretaget på et sygehus, er ligeledes afvigende fra internationale rekommandationer. WHO »strongly condemns the medicalization of female genital mutilation, that is, the involvement of health professionals in any form of female genital mutilation in any setting, including hospitals (…)« [3]. Unicef støtter dette standpunkt [3]. I tråd med dette er det foruroligende, at overgrebet konsekvent i anvisningen af Retslægerådet og Retsmedicinsk Institut omtales som indgrebet.

Slutteligt hæfter vi os ved følgende citat fra anvisningen: »Der kan potentielt komme psykiske/sociale vanskelige forhold afhængigt af kvindens fremtidige partners kulturelle tilhørsforhold og dermed forståelse for/accept af det foretagne indgreb«. Den præmis, som her fremlægges, at konsekvenserne af overgreb mod piger og kvinder er afhængige af en fremtidig partners (og her menes nok en mand) holdning, accepterer vi ikke [5].

Vi er bekymrede for Retslægerådets og Retsmedicinsk Instituts udtalelser og den præcedens, som disse kan tænkes at få i mange henseender. Pigeomskæring er en hadforbrydelse mod kvindekønnet og skal tages dybt alvorligt på linje med internationale rekommandationer, hvis ikke en gruppe sårbare piger en dag skal vokse op med en retfærdig følelse af dybt svigt fra det danske samfund.

Retslægerådet har haft mulighed for at kommentere indlægget, men har afvist det med henvisning til, at rådets udtalelser altid er "konkret begrundede og omhandler enkeltpersoner", hvorfor rådet "ikke påtager sig at deltage i en offentlig debat af mere generelle emner".