Saglig eller politisk lægefaglig rådgivning

Lægefaglig rådgivning efterspørges ofte fra diverse offentlige myndigheder. Det er helt afgørende, at myndighederne kan stole på, at denne rådgivning alene bygger på rent lægefagligt grundlag og ikke er forurenet af »sognerådspolitiske« argumenter.

Hvis denne lægefaglige rådgivning ikke er fagligt uangribelig, mister lægerne troværdigheden, og de offentlige myndigheder inkl. politikerne vil fravælge den lægefaglige rådgivning, når beslutninger tages - hvad der desværre er graverende eksempler på.

Af samme grund har Lægeforeningen lavet et glimrende Kodeks for lægefaglig rådgivning, hvor det pointeres, at rådgivningen skal være troværdig (det skal klart fremgå, hvilke »kasketter« forfatteren har på), sammenhængende (andre relevante høringsparter skal inddrages) og fagligt begrundet (sager skal belyses fra alle sider, modstridende synspunkter inddrages, der skal redegøres for fordele og ulemper samt det fagligt videnskabelige grundlag, anbefalingerne bygger på).

Læger skal naturligvis have lov til at agere politisk, men det bør i så fald ske åbent og ikke under dække af tilpassede lægefaglige argumenter.

Der er ligeledes under Lægeforeningen lavet et kodeks for lægers kollegiale omgangstone. Hvis der er uenighed om denne kollegiale omgangstone, kan man indbringe dette til vurdering for Lægeetisk Nævn, hvor der er eksempler på, at kolleger er blevet »dømt« for ukollegial opførsel.

Hvis der er faglig uenighed om, hvorvidt lægers (f.eks. specialeråds) lægefaglige rådgivning lever op til Kodeks for lægefaglig rådgivning, kan man imidlertid ikke få dette prøvet i et neutralt forum.

Jeg skal derfor anmode Lægeforeningen om snarest muligt at få oprettet et sådant »Lægefagligt Nævn«, hvor læger kan få vurderet, om konkrete lægefaglige rådgivninger lever op til vores Kodeks for lægefaglig rådgivning.

Dette tjener to formål: at afgøre stridigheder om, hvorvidt disse rådgivninger lever op til kravene i vores Kodeks for Lægefaglig rådgivning, og at reducere de »sognerådspolitiske forureninger« i de lægefaglige rådgivninger i lighed med, at hastighedsgrænserne overholdes, hvis der er synligt politi, og konsekvenserne er kendt, hvis man overskrider reglerne.

Lægeetisk Nævn synes desværre at være en nødvendighed og må betegnes som en succes.

»Lægefagligt Nævn« er i endnu højere grad en nødvendighed, da det har afgørende betydning for lægers troværdighed og gennemslagskraft, når sundhedsfaglige beslutninger skal tages.

Et lægefagligt nævn kan principielt oprettes hvor som helst, men det ligger mest hensigtsmæssigt i Lægeforeningens regi - den første prøvesag ligger fortsat og afventer vurdering.

Hvad mener lægerne? Og hvad mener Lægeforeningen?