Skip to main content

Sammenhæng er det nye speciale

Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland, jwj@dadlnet.dk

28. sep. 2012
2 min.



Vi har organiseret os i kasser i sundhedsvæsenet. I gode, faglige kasser, hvor vi igennem de sidste 10-20 år er blevet utroligt dygtige til at behandle sygdomme. I vores egen kasse. I vores eget speciale eller subspeciale.

I Nordjylland har vi intet imod specialiseringen. Vi har derimod en udfordring og vil løse det faktum, at specialiseringen skaber flere overgange i patientforløbet, og flere patienter risikerer at falde mellem to stole.

Det er en af grundene til, vi ændrer vores kliniske ledelsesstruktur. Vi vil sikre, at viden mellem specialer ikke går tabt, når patienter har behov for behandlingen i fællesskab mellem flere specialer, afdelinger eller hospitaler.

Vi ved alle, hvordan pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet har øget sammenhængen. Til dels. Siden kræftpakkerne er indført, er overlevelsen for kræftpatienter nemlig steget. Men for komorbide patienter, så går det knap så godt. Det skal vi blive bedre til.

Sammenhængen i Nordjylland skaber vi ved at etablere klinikker, hvor vi samler specialer, der naturligt hører sammen. Vi gør samtidig ledelsesansvaret entydigt. Vi ansætter en forløbschef, som skal sikre organiseringen og kulturen med at opnå de bedste patientforløb.

Med professionalisme vil vi ændre kulturen. Læger skal i højere grad tage et personligt ansvar for patienten både ud fra højeste faglighed og ud fra bedste forløb for patienten gennem et mere og mere komplekst sundhedsvæsen.

For at få kendskab til ansvaret for den enkelte patient indfører vi i Nordjylland en stafetmodel. I stafet er der altid er én, der har den, og stafetten må ikke tabes i overgangene. Den gives videre, når patienten skal fra én behandling til den næste - fra én ledelse til den næste ledelse. På den måde ved vi, hvem der har ansvaret for den enkelte patient og hvornår i forløbet.

Jeg tror, at alle læger kan se, at det er vigtigt, at vi vil skabe sammenhæng for patienten. Alle bliver påvirket af kuldsejlede patientforløb, og vi vil alle helst være stolte af vores arbejde og vores arbejdsplads.

Nogle vil påstå, at vi allerede har sammenhængende patientforløb. Jeg vil mene, at sammenhængen sker ad hoc, det sker på møder med forskellig frekvens, og der er stadig et uklart ledelsesansvar. Derfor gør vi stort ståhej ud af en ændring af organiseringen, og vi har haft en god og involverende proces med faggrupper og ledelser undervejs.

Læger og andre faggrupper tager heldigvis ansvar i processen og er klar til at sætte en ny dagsorden og tage et nyt ansvar - for patientens skyld.