At sammenligne betakarotin og D-vitamin er som at sammenligne æbler med pærer!

Jeg har med interesse læst Sundhedsstyrelsens (SST) svar på min kronik vedrørende doseringen af D-vitaminer. Jeg har forsat ikke fået svar på mine fremsatte spørgsmål, herunder hvorfor det er et mindretal i gruppen, som står bag de konservative anbefalinger [1]. Svarene som SST har givet, er kun medvirkende til at gøre forvirringen hos Ugeskriftets læsere større [1].

Det er uforståeligt, når SST genoptager tidligere diskussioner og forsøger at sammenligne videnskabelige undersøgelser om D-vitamin, som har prohormonstatus, med betakarotin (provitamin A), der virker som antioksidant. Betakarotin beskytter cellemembraner og cellestrukturer mod de frie radikaler. Derved er virkningsmekanismerne vidt forskellige.

Betakarotin anvendt i de publicerede studier er et syntetisk fremstillet tilsætningsstof (E 160), som anvendes af levnedsmiddelindustrien til at give madvarer farve og øge holdbarheden. Kan det være farligt for rygere? Kom dog til sagen. Det er rygningen, der er det farlige og ikke anvendelsen af betakarotin. Hos raske ikkerygere er der evidens for, at betakarotin har en gavnlig effekt [2].

Både i den finske ATBC-undersøgelse og i andre undersøgelser har man påvist, at den højeste risiko for lungekræft ikke fandtes blandt dem, som havde højest betakarotinniveau [3, 4]. På grundlag af den finske undersøgelse var kræftdiagnosen ikke verificeret histologisk i alle tilfældene, hvorfor der er usikkerhed om lungecancerdiagnosen. Derfor kan argumenterne ikke bruges [3].

Det er overraskende, at SST ikke har anbefalinger til børn i aldersgruppen 2-11 år om D-vitamin-doseringen. SST's fornemste opgave er information om forebyggelse og rådgivning af befolkningen. Når man er 70 år, er det for sent at starte forebyggelse med D-vitamin og kalk. Der er skaden sket [1].

SST harcelerer over det voldsomt stigende antal D-vitamin-analyser, men målingerne viser jo netop, at D-vitamin-niveauet ligger for lavt hos halvdelen af befolkningen. Hvis rekommandationerne havde været tilstrækkelige (og de blev fulgt), var målingerne netop unødvendige. Behovet for D-vitamin kan i praksis estimeres ud fra forskellen mellem ønsket og målt værdi (dosis-virknings-kurver) [4, 5].

Jeg er enig i, at der er behov for flere veltilrettelagte lodtrækningsstudier, men det kræver store resurser, og hvem kan og vil være med til at deltage i studier der vil vare 5-10 år.

SST accepterer tilsyneladende ikke epidemiologiske studier som grundlag for anbefaling af højere D-vitamin-indtagelse. Interessant nok er det samme type epidemiologiske studier, der danner baggrund for anbefalinger om, at kvinder maksimalt må indtage syv og mænd 14 genstande ugentligt.

Et lyspunkt er, at D-vitamin-debatten har ført til iværksættelsen af kontrollerede undersøgelser, hvor der anvendes doser på op til syv gange så meget D-vitamin, som SST anbefaler! [6].

1. Hey H. Hvilken dosis D-vitamin? Med svar af Christine B, Darsø P. Ugeskr Læger 2010;172:2482-85.

2. Goralczyk R. Beta-carotene and lung cancer in smokers: review of hypotheses and status of research. Nutr Cancer 2009;61:767-74.

3. The Alpha-Tocopherol Beta Carotene Cancer Prevention Study Group. The effect of vitamin E and beta carotene on the incidence of lung cancer and other cancers in male smokers. N Engl J Med 1994;330:1029-35.

4. Omenn GS, Goodman GE, Thornquist J et al. Effects of a combination of beta carotene and vitamin A on lung cancer and cardiovascular disease. N Engl J Med 1996;334:1150-5.

5. Hey H, Schmedes A, Horn P et al. Vitamin D-mangel. Ugeskr Læger 2009;171:26-32.

6. Jensen J-E, Hyldstrup L. D-vitamin - effekter, diagnostik og behandling. Månedsskr Prakt Lægegern 2009;87:1361-7.

> Svar:

♠ Overlæge Christine Brot, Sundhedsstyrelsen, E-mail: sst@sst.dk

Vi har allerede givet vor kritiske kommentarer til overlæge Henrik Heys forslag om en generel intervention med D-vitamin over for den danske befolkning, og de skal ikke gentages her. Når betakarotin blev fremhævet i vort svar, var det ikke for at starte en ny debat om provitamin A. Det var for at give et eksempel på farerne ved at beslutte sig til intervention på basis af epidemiologiske studier. Gør man dette, kender man nemlig ikke forskel på æbler og pærer.

Man kan ikke ud fra epidemiologiske studier udlede, hvad der er det optimale niveau for D-vitamin-status. Dertil er der for mange konfoundere. F.eks. har rygere lavere D-vitamin-status, overvægtige har lavere D-vitamin-status, mennesker, som er fysisk aktive udendørs, har højere D-vitamin-status. Syge mennesker har lavere D-vitamin-status end raske - hvilket i øvrigt gælder for de fleste mikronæringsstoffer. Når man i epidemiologiske studier finder, at personer med højt D-vitamin-niveau (over 75-80 nmol/l) har en lavere forekomst af en lang række sygdomme, ved vi ikke, om det skyldes en årsagssammenhæng, eller om et højt D-vitamin-niveau blot er en af mange markører for en sund livsstil.

Man kan heller ikke ud fra epidemiologiske studier udlede, at tilskud med D-vitamin til befolkningen generelt vil gavne sundheden. Denne sammenhæng skal afprøves i lodtrækningsstudier, og de data har vi ikke endnu, men der er heldigvis nogle forsøg undervejs.

Det er veldokumenteret, at tilskud med D-vitamin til de helt små børn (0-2 år) forebygger rakitis. Når Sundhedsstyrelsen ikke har anbefalinger om generelt D-vitamin-tilskud til de 2-11-årige, skyldes det ganske enkelt, at der ikke er overbevisende dokumentation for gavnlige effekter på lang sigt af D-vitamin-tilskud i barndommen.

Det er helt korrekt, som Hey anfører, at Sundhedsstyrelsen i forhold til anbefalingerne vedrørende maksimumsgrænser for alkoholindtagelse anvender viden indhentet fra epidemiologisk studier. Forskellen er imidlertid, at man i forbindelse med alkohol anbefaler befolkningen at undlade at indtage et organisk opløsningsmiddel, hvor der er solid evidens for skader ved et overforbrug, og hvor den nedre grænse for skadelige effekter er usikker, mens man fra styrelsens side ikke finder belæg for at intervenere (læs: medicinere) over for størstedelen af den danske befolkning, på det grundlag man i dag har om D-vitamin. Det kan således være velbegrundet at fraråde indtag af et stof på mistanke om skadelige effekter, mens det kræver bedre dokumentation end en formodning om gavnlige effekter at anbefale indtag af et stof (f.eks. et kosttilskud). Styrelsens anbefalinger er derfor stadig målrettede og specifikke, når det gælder D-vitamin [1].