Satserne for sygesikringens medicintilskud er bluff

Der var mange bolde i luften under en paneldiskussion om fremtidens lægerolle ved åbningen af Lægedage. Om emnet økonomi og medicin var der omtrent lige så mange meninger som paneldeltagere ud fra forskelligartede interesser. Den fingerede dr. Nielsen og hans fremtid, om hvem diskussionen stod, kunne jeg som praktiserende læge identificere mig med et stykke hen ad vejen og blev næsten rørt over al mulig tillid til, at han løser alskens opgaver. Men med øget kontrol og evindeligt mediehakkeri er det nu muligt, at den rare dr. Nielsen ikke gider mere og vælger sin cello. Det aspekt må mere med en anden gang.

Jeg brændte inde med et konkret økonomispørgsmål. Det blev nævnt, at patienters egenbetaling til medicin er på 15 mia. kr. om året. Tager jeg fejl, hvis jeg herudfra udleder, at det offentlige har et skatteprovenu gennem moms på medicin på små tre mia. kr.? Nok til rigeligt at dække ønsker om uafhængig lægemiddelinformation og en del forskning, kunne man vel sige. Så vidt jeg kan skønne, overstiger beløbet den altid udskældte medicinalindustris profit. Hvordan hænger det egentlig sammen, og er det ret og rimeligt?

Nogen i panelet ville fremme brugen af evidensbaseret medicin ved at give den øget tilskud. Men kunne evidensbaseret medicin ikke støttes bedre ved at fritage den for den brutale moms på 25%? Ser man på samfundets gavmildhed i form af medicintilskud, så er tilskudsprocenterne - ja undskyld udtrykket - bluff! Som bruger af tilskudsmedicin opnår jeg 50% rabat på det, som overstiger 520 kr. i medicinudgift. Men af de første 520 kr. har det offentlige indkasseret 104 i moms. Rabatten stiger med stigende medicinudgift. Har man købt tilskudsmedicin for 3.000 kr. og har nået et tilskud på 85% ved yderligere køb, så er 1.680 kr. betalt af sygesikringen, men staten har fået 600 kr. i moms. Ergo er tilskuddet reelt kun 1.080 kr. Og hvor er det vidunderligt, at børn får 50% tilskud lige fra starten. Hvis de skal behandles med penicillin til lad os sige 100 kr., betales de 50 kr. Man glemmer næsten, at uden moms ville medicinen koste 80 kr., og tilskudssatsen reelt er lavere.

Egentlig burde forbrugerombudsmanden se på den måde, det offentlige redegør for sygesikringens »rabatter« på medicin. Den gik ikke i det private erhvervsliv.