Skip to main content

Screening for aortaanneurisme: Ideologisk korstog eller ny evidens?

Er der kommet resultater, der vender op og ned på, hvad vi ved om fordele og ulemper ved screening for abdominal aortaaneurisme i dansk kontekst, spørger to professorer i kommentar til videnskabelig leder.

Professor, ph.d. Rikke Søgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Jes S. Lindholt, Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital
E-mail: Jes.Sanddal.Lindholt@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen

20. apr. 2015
3 min.

Screening for abdominalt aortaaneurisme (AAA) er som ethvert andet screeningstilbud behæftet med etiske dilemmaer. Et af disse er, at der for hvert undgået dødsfald vil være fire mænd, der bliver tilbudt opfølgning, uden deres AAA nogensinde bliver livstruende.

Brodersen & Johansson hævder i en leder publiceret på Ugeskriftet.dk 20. april 2015, at unødvendig opfølgning ikke medregnes i screeningsmodeller, at screeningen ikke medfører nogen reduktion i den overordnede dødelighed, at forekomsten af AAA er faldet med over 70% inden for de seneste 2-3 årtier, og at vi som forskere ikke anerkender disse forhold [1]. Således konkluderer de, at vi ikke ved, hvorvidt det kan betale sig at screene. Det er imidlertid ikke korrekt.

Vi er enige om, at perfekt information er en kuriositet. Men netop AAA-screening er faktisk et af de områder, hvor vi har mere end 20 års fokuseret forskning at basere beslutninger på – og hvor netop den danske kontekst har været vært for en betydelig del af forskningen. Således har vi tidligere rapporteret en såkaldt beslutningsanalytisk model, som er baseret på nutidig epidemiologi, som gælder specifikt for den danske kontekst, og som anerkender og medregner dilemmaet med unødvendig opfølgning [2].

I skrivende stund har vi desværre ikke mulighed for at læse rapporteringen af Brodersen & Johanssons studium, som de henviser til i deres leder. Desuagtet vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at især to bærende forhold i lederen er i modstrid med den seneste evidens: 1) Når man sammenligner Danmark med andre WHO-medlemslande, adskiller vi os desværre ved ikke at have haft nogen betydelig reduktion i AAA-dødelighed over de seneste 2-3 årtier [3]. 2) Der er i det eneste screeningsforsøg, som har været dimensioneret til at vise en effekt på overordnet dødelighed, fundet en signifikant 3%-reduktion [4].

Vi ser frem til at studere Brodersen & Johannesons nye resultater. Ikke mindst for at forstå, om der nu bliver vendt op og ned på, hvad vi ved om fordele og ulemper ved AAA-screening i dansk kontekst – nemlig at konteksten er særlig i internationalt perspektiv, at det nytteetiske dilemma ser ud til at være i screeningens favør, og at screening blandt mænd betaler sig i en grad, hvor et kvalitetsjusteret leveår kan reddes for omkring en tiendedel af, hvad det koster med vores kræftscreeningsprogrammer.

Referencer

LITTERATUR

  1. Brodersen J, Johansson M. Screening for abdominalt aorta aneurisme på godt og ondt. Ugeskr Læger 2015;177:V67275.

  2. Søgaard R, Laustsen J, Lindholt JS. Cost effectiveness of abdominal aortic aneurysm screening and rescreening in men in a modern context: evaluation of a hypothetical cohort using a decision analytical model. BMJ 2012;345:e4276.

  3. Sidloff D, Stather P, Dattani N et al. Aneurysm global epidemiology study: public health measures can further reduce abdominal aortic aneurysm mortality. Circulation 2014;129:747-53.

  4. Thompson SG, Ashton HA, Gao L et al. Final follow-up of the Multicentre Aneurysm Screening Study (MASS) randomized trial of abdominal aortic aneurysm screening. Br J Surg 2012;99:1649-56.