Screening for modermærkekræft: amerikanske tilstande?

I USA har man gennem flere år haft Melanoma Mondays, hvor folk opfordres til at få deres hud tjekket for suspekte modermærker [1].

Mandag den 19. maj var der i Danmark åbent hus hos en række dermatologer landet over [2]. Alle kunne frit henvende sig og få deres hud tjekket. Det er ikke første gang, at raske danskere på denne måde opfordres til at blive screenet for modermærkekræft [3]. En lignende kampagne i 2012 blev støttet af Kræftens Bekæmpelse, Dansk Dermatologisk Selskab og Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis:

”Da en række danske hudlæger i maj 2012 holdt åben konsultation for alle, der gerne ville have undersøgt deres modermærker uden tidsbestilling, mødte omkring 1.000 mennesker op. Det var en god idé. Her godt et år efter står det nemlig klart, at mere end 10% af de undersøgte faktisk har kræft i huden” [3].

Spørgsmålet er, hvor god en idé det i virkeligheden var. I betragtning af, at der er omkring 250 dødsfald om året af modermærkekræft, hvilket kun er ca. 2% af alle kræftdødsfald, er en forekomst på 100 kræfttilfælde blandt 1.000 undersøgte i en rask befolkningsgruppe skræmmende mange, også selvom der er tale om en selvselekteret gruppe.

Forekomsten af malignt melanom i den vestlige verden er steget voldsomt – i Danmark har vi set en tredobling i de sidste 30 år, til ca. 2.000 tilfælde om året. Det afgørende er imidlertid, at dødeligheden af sygdommen har været konstant i denne periode (Figur 1). Da der ikke er sket revolutioner i behandlingen, tyder dette på voldsom overdiagnostik af harmløse forandringer [1]. Det, man finder ved screening eller øget opmærksomhed, synes derfor at være noget andet end den modermærkekræft, man dør af, hvilket også betyder, at epidemien af modermærkekræft langt overvejende er iatrogen. Et amerikansk studie fandt, at antallet af biopsier på mistanke om modermærkekræft over en 15-årig periode i 1986-2001 var steget 2,5 gange. I samme periode steg sygdomsforekomsten 2,4 gange [1].

Vores søgninger i PubMed og Cochrane Library kunne ikke identificere lodtrækningsforsøg, der viser, at screening for modermærkekræft reducerer dødelighed eller forekomst af modermærkekræft i sene stadier. Når der ikke er solid evidens for, at de gavnlige effekter overstiger de skadelige, og der tværtimod er en stærkt begrundet mistanke om udtalt overdiagnostik og manglende gavnlig effekt, er det ifølge officielle kriterier for screening ikke acceptabelt at tilbyde det [4].

Det er på denne baggrund ikke nogen god idé, at Kræftens Bekæmpelse og hudlæger opfordrer til, at alle skal ”undersøge sig selv og resten af familien for ændringer i huden mindst hver tredje måned. Og det gælder også børn” [3]. Man skal ”tag[e] alt tøjet af og gå systematisk frem. Start for eksempel med at kigge mellem tæerne og gå kroppen igennem, både på forsiden og bagsiden […] Det er vigtigt at kigge også bag ørerne, under brysterne, på fodsålerne og i hovedbunden – modermærkekræft kan opstå alle steder” [5].

Figur 1

Forekomst og dødelighed pr. 100.000 af modermærkekræft blandt mænd og kvinder i Danmark Fra: NORDCAN (http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp).