Seks år med syvmileskridt for lægestanden

Dette er min sidste leder i Ugeskrift for Læger. Efter seks år som formand for Lægeforeningen rinder min tid ud, og det er tid til at give stafetten videre. Det sker på lørdag på Lægemøde 2026, men inden da vil jeg se tilbage på de seks år, hvor jeg har haft den ære at være formand for lægestanden. Og sikke nogle år; den eneste konstant har været forandringer.

Ud over at vi som sundhedsvæsen har stået igennem en pandemi, har vi som lægestand generelt sat et stærkt lægeligt aftryk på en lang række store dagsordener. Med stor succes på flere fronter.

Det gælder ikke mindst det nye forbedrede patientklagesystem, som vi har kæmpet for i årevis, og som nu endelig er her. Det er en stor sejr for lægestanden, at læring, patientsikkerhed og lægers retssikkerhed nu fylder mere. Særligt glæder det mig, at antallet af disciplinærnævnssager styrtdykker. For det betyder, at langt færre læger bliver involveret personligt i en klagesag. Forhåbentlig kan vi som lægestand i højere grad nu sænke skuldrene, undgå defensiv medicin som følge af bekymringen for klager og fokusere i fællesskab på læring af de fejl, der uvægerligt vil ske indimellem. Samtidig har vi fået forbedringer af tilsynssystemet, så vi får større transparens og proportionalitet. Begge dele adresserer lægers retssikkerhed – et vigtigt tema, jeg gik til valg på tilbage i 2020.

Det er også med stor stolthed, jeg tænker på, hvor langt Lægeforeningen og mange andre gode kræfter er kommet med at skabe varige forbedringer af psykiatrien. For fem år siden offentliggjorde Lægeforeningen et psykiatriudspil med 21 punkter, tårnhøje forventninger og forslag til massive investeringer. Siden da er der sket meget – fagligt oplæg, psykiatriaftale og psykiatriplan – og ikke mindst med beslutningstagernes opmærksomhed på behovet for at løfte psykiatrien. Vi er på ingen måde i mål endnu, men vi er i gang med at vende supertankeren. Godt. For vi skal kunne tilbyde patienter med psykisk sygdom den hjælp, de har brug for.

I det hele taget skal vi kunne tilbyde alle patienter den udredning og behandling, de har brug for. Blandt andet derfor har vi konsekvent og kontinuerligt fra Lægeforeningens side presset på for, at alle læger skal kunne blive speciallæger. For uden dem kan hverken sundhedsreformen eller ambitionen om mere lighed i sundhed blive til virkelighed. Derfor er det en vigtig milepæl, at der efter vores langvarige pres er kommet markant flere hoveduddannelsesforløb. Vi er ikke i mål, før alle læger kan blive speciallæger – men vi er godt på vej. Og nej, vi skal heller ikke uddanne læger til arbejdsløshed – her har jeg en klar forventning om, at vi i en overskuelig fremtid også når vores mål om et mindsket universitetsoptag.

Det har heller ikke skortet på lægeetiske emner at arbejde med i de seneste år. Særligt har debatten om aktiv dødshjælp raset, og Lægeforeningen har sagligt og slagkraftigt talt imod lovliggørelse. Men også besvaret populisme med samme mønt. Læger skal lindre og behandle, men læger skal ikke pålægges at tage patienters liv. Og generelt skal samfundet ikke ud på en glidebane, hvor menneskeliv værdisættes af andre. Derfor har vi sagt tydeligt fra over for aktiv dødshjælp i Danmark og peget på behovet for stærkere palliation og bedre omsorg ved livets afslutning. For det er her, de ansvarlige politikere bør bruge deres kræfter.

Lægeforeningen har også talt med tydelig stemme om behovet for at prioritere i sundhedsvæsenet. Dels som initiativtager til Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der som bredt samfundspartnerskab afleverede 20 anbefalinger til sundhedsministeren. Og dels med vores forslag til, hvordan Det Nationale Prioriteringsråd skal udformes. Det er afgørende at prioritere, for sundhedsvæsenets ressourcer er begrænsede, og vi hverken kan eller skal tilbyde alt til alle. Vi skal bruge kræfterne klogt.

På de indre linjer i Lægeforeningen har vi moderniseret, hvordan vi arbejder politisk, optimeret, hvordan vi sikrer indflydelse, og dermed også kunnet levere de nødvendige resultater. Ligesom vi vedvarende har fokus på medlemmers behov. Så Lægeforeningen kan holde sig relevant for både omverdenen og det enkelte medlem, nu og fremover.

Det har været seks år med syvmileskridt for lægestanden, en tid jeg ser tilbage på med stolthed. Tak for tilliden – det har været en stor ære at være jeres formand – og tak for nu.